Valggrundlag

Enhedslistens politik for arbejde i regionsrådet, Region Syddanmark 2018-21.

Enhedslistens overordnede mål er et samfund, der bygger på lighed, solidaritet og ligeværd. Et samfund med økonomisk lighed, hvor offentlig velfærd prioriteres højere end skattelettelser, og hvor lige adgang til offentlige ydelser er afgørende. Samtidig arbejder vi for et grønt samfund, der sætter miljø, økologi og klima i højsædet. Endelig arbejder vi for et samfund, hvor folkestyre, inddragelse og selvforvaltning præger både arbejdslivet og det offentlige rum.

Programmet for arbejdet i regionsrådet afspejler Enhedslistens overordnede mål og viser hvordan vi vil forsøge at udmønte dem regionalt. Vi vil arbejde for en mangfoldig og bæredygtig region med et sundhedsvæsen for alle – offentligt og solidarisk.

Mangfoldighed skal være et nøgleord i udviklingen i regionen. Det kræver frihed og højt til loftet. Der skal være plads til at vælge forskellige løsninger, og lokale traditioner og geografi skal medtænkes.
Selv om Enhedslisten arbejder aktivt for selv de mindste forbedringer erkender vi, at det økonomiske og beslutningsmæssige spillerum for regionerne er begrænset.

• Regionerne kan ikke udskrive skat og er afhængig af den finansiering, som et folketingsflertal beslutter.
• Stramme rammeaftaler for kommuner og regioner har over de senere år betydet kontinuerlige besparelser på mange områder bl.a. på store dele af sygehusområdet som også er udsat for krav om effektiviseringer.
• Sygehusenes specialer er fordelt efter sundhedsstyrelsens specialeplan for hvilke sygehuse der må varetage specialfunktioner og afgøres således ikke i regionsrådet.
• Den del af det sociale område, som fortsat administreres af regionen, er finansieret af kommunale takster, og her er der ligeledes fra kommunerne løbende stillet krav om reduktioner, som regionsrådet har valgt at imødekomme.

Sideløbende med de økonomiske besparelser og effektiviseringer er den offentlige sektor under et stigende pres i retning af markedsgørelse, udliciteringer, resultatlønninger og andre tiltag, der samlet benævnes New Public Management.

Enhedslisten vil gerne slå helt fast, at offentlig service som sundhed ikke skal udbydes som en vare og ikke skal produceres på markedslignende vilkår. Markedsgørelsen medvirker til øget administration og dokumentation, hvilket betyder, at ressourcer fjernes fra de primære opgaver. Offentlige opgaver skal ikke udliciteres, og offentlige institutioner skal ikke blive til selvejende eller private virksomheder, hvor New Public Management eller profitjagt styrer mål og indhold. Omvendt må opgaver gerne varetages lokalt, f.eks. i andelsbevægelser, således at ressourcer i regionen udnyttes.

Det afgørende for regionsrådets politik er selvfølgelig kvaliteten af de ydelser, som leveres til borgerne, men regionen er også arbejdsgiver for over 26.000 ansatte. Derfor vil Enhedslisten også sætte fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, ansattes muligheder for uddannelse og de ansattes ret til at ytre sig offentligt både om forhold på arbejdspladsen og de emner, regionsrådet behandler. Både undersøgelser og praktiske erfaringer viser, at der blandt offentlige ansatte er en stigende frygt for at udtale sig om forhold på deres arbejdsplads.

Vi har til den kommende valgkamp udvalgt 10 centrale punkter som Enhedslisten vurdere er væsentlige. (punkt I-X) Det er ikke en facitliste for arbejdet i regionsrådet, men væsentlige spørgsmål, som vi vurderer, vil komme på dagsordenen de næste fire år og hvor vi vil fremsætte en række konkrete forslag.

Sundhedsområdet.

Sundhedsområdet er langt det største område for regionsrådets arbejde. Samtidig skal man være opmærksom på, at den samlede sundhedspolitiske indsats også omfatter den statslige og kommunale indsats blandt andet omkring forebyggelse og genoptræning.

På sundhedsområdet prioriterer vi kampen for lighed i sundhed og kampen mod hovedløs centralisering og effektivisering i sygehusvæsenet:

Punkt I. Lighed i sundhed.
Den sociale ulighed i levevilkår spiller en afgørende rolle for, hvilke sundhedsrisici man udsættes for og i hvilket omfang, man har mulighed for at træffe sunde valg. Når det gælder sundhed er uligheden voksende på en række vigtige områder så som sygdomsforekomst, dødelighed og gennemsnitlig levetid. Grupper med kort uddannelse og lav indkomst har en kortere levetid og flere år med sygdom og nedsat arbejdsevne. Den rigeste fjerdedel af danske mænd lever i gennemsnit næsten 10 år længere end den fattigste fjerdedel.

Der har i sundhedspolitikken været stærkt fokus på den enkeltes individuelle livsstil, ikke mindst kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner, de såkaldte KRAM-faktorer. Disse vaner har uden tvivl stor betydning for sundhed, men den personlige livsstil hænger tæt sammen med opvækst – samt leve- og arbejdsvilkår. Derfor er den enkeltes livsstil ikke kun den enkeltes ansvar. En grundlæggende indsats for lighed i sundhed må rette sig mod levevilkår i bred forstand, herunder uddannelse, indkomst, arbejdsvilkår, sociale relationer m.m. Sundhedspolitikken skal herudover understøtte muligheden for at træffe sunde valg i alle befolkningsgrupper.

Egenbetaling er med til at øge ulighed i sundhed og øger yderligere risikoen for udstødelse, når en syg og arbejdsløs borger ikke har råd til at få den rette behandling. Egenbetaling er således én af barriererne for lige adgang til sundhed. Enhedslisten ønsker, at al nødvendig sundhedsbehandling – dvs. også psykolog-behandling, fysioterapi, medicin, tandlægebehandling m.m. – er gratis for borgeren, og arbejder derfor for at reducere omfanget af egenbetaling/brugerbetaling i forhold til en række sundhedsydelser.

Et andet forhold, der bidrager til ulighed i sundhed, er, at bedre uddannede også har bedre muligheder for at kommunikere med og stille krav til den praktiserende læge og forstå de råd og den vejledning, de modtager. Enhedslisten ønsker, at alle borgere skal mødes og behandles værdigt. Der må ikke ske forskelsbehandling på baggrund af borgerens økonomiske eller sociale status. Selv om ulighed i sundhed hænger sammen med den generelle ulighed i samfundet, er der naturligvis muligheder for at skabe større lighed. På grund af den sociale ulighed i sundhed er det i mange tilfælde nødvendigt at behandle folk forskelligt for at skabe lige muligheder for et godt resultat. Sundhedstilbud kan tilpasses socialt udsatte borgeres særlige situation, f.eks. ved at der i alle regioner anvendes ”socialsygeplejersker” med uddannelse og opgaver i forhold til særligt udsatte borgere, eller gennem særlige tilbud for hjemløse med opsøgende læge- og tandlægeordninger. Gratis og regelmæssige tilbud om sundhedstjek for borgere med sindslidelser og for udviklingshæmmede via bo- og værestederne. Det er ligeledes væsentligt, at udgifter til transport ikke bliver nogen hindring for konsultationer i sundhedsvæsenet.

Flygtninge, asylansøgere og illegale migranter skal – uanset deres opholdsstatus – have sundhedshjælp og behandling af sygdom på lige fod med danske statsborgere. Det gælder f.eks. ret til svangre-omsorg og fødsel uden vederlag for alle kvinder og børnevaccination til børn. Det er i alles interesse, at børn får en god start på livet og undgår sygdomme, der kan bekæmpes.

Punkt II. Sygehuse, sygehusstruktur og nyt OUH.
Enhedslisten ønsker at fremme offentlige sygehuse i et gratis velfungerende og sammenhængende sundhedsvæsen som en grundsten i vores fælles skattefinansierede velfærdssystem og arbejder for at bevare og udbygge det offentlige sundhedsvæsen, herunder at sundhedsvæsnet sikres et tilstrækkeligt personale – såvel med hensyn til antal som kompetencer. Vi er modstander af privathospitaler, fordi det indebærer en risiko for, at det offentlige sygehusvæsen drænes for kvalificeret personale. Kvaliteten forringes dermed, samtidig med det samme sundhedsvæsen skal bære betalingen (inkl. profit) af privathospitalerne for ydelserne.

Sygehusene er opdelt i afdelinger efter specialer. Specialerne er fordelt efter Sundhedsstyrelsens specialeplan (https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan). Afdelingerne kan inddeles i kirurgiske, medicinske og serviceafdelinger. Desuden er der afdelinger med både medicinsk og kirurgisk aktivitet som gynækologi og øre-næse-hals afdelinger. De kirurgiske afdelingers kerneydelse er operationer med eller uden genoptræning. De medicinske afdelinger udreder og giver medicinsk behandling. Serviceafdelinger er billeddiagnostisk, bioanalytisk, patologisk, fælles akutmodtagelse og intensivafdeling m.m.

Den teknologiske udvikling går meget hurtigt og har betydet meget kortere og bedre udredningsforløb, kirurgiske og medicinske behandlinger med ingen eller meget kort indlæggelsestid og dermed også et langt større ”patientflow” end tidligere. Det har betydet en helt anden arbejdsgang for alt personale, som samtidig har fået en mere stresset hverdag. Udviklingen forværres af det permanente krav om effektivisering, som blandt andet har betydet fyringer af mange social- og sundhedsassistenter, sekretærer m.fl.

Teknologien er i øjeblikket i rivende udvikling, både med robotter, automatiske diagnostisering, understøttende kunstig intelligens osv. Den ny teknologi er ikke altid dårlig, men det er vigtigt at have fokus på patienternes og det sundhedsfagliges personales behov. Teknologien skal give reelle forbedringer for disse, og ikke blot være et middel til besparelser og såkaldte effektiviseringer.

Udvikling og anvendelse af IT-systemer bør ske i tæt samarbejde med de medarbejdere, der skal anvende systemerne, og bør understøtte at medarbejdernes arbejdstid anvendes til at sikre kvalitet og sikkerhed for patienterne. IT-systemer skal ikke være med til at fremme centrale og ensartede løsninger, hvor personalets vurderinger og viden sættes ud af kraft.

Da næsten alle afdelinger har akutfunktion, kan aktiviteten variere meget fra perioder med stor travlhed og overbelægning til mere stille perioder. Over de senere år er der sket en omfattende centralisering med nedlæggelse af et meget stort antal små og mellemstore sygehuse for at udnytte stordriftsfordele. Denne udvikling er nu kulmineret i planen med ”supersygehusene”, som også samler akutberedskaberne. Et samtidigt ønske om besparelser har hele tiden luret under overfladen, men det er til dels slået fejl, fordi stordrift ikke nødvendigvis er en fordel indenfor sygehusområdet. Store enheder har vist sig at være dyrere og mindre fleksible. De stigende udgifter i sygehusvæsenet kan ses som en effekt af, at efterspørgslen på behandling stadig stiger og besparelser ved stordriftsfordelene udebliver. Centralisering af visse specialiserede områder kan være nødvendigt, men det skal altid ske ud fra en faglig vurdering og ikke blot for at spare penge.

Enhedslisten vil fastholde de fungerende skadestuer, hvor de ligger i dag og genåbne skadeklinikker i samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger. Den vedtagne sygehusstruktur betyder, at mange syddanskere får meget langt til akut behandling. Vi vil bevare et nærhedsprincip, der skaber tryghed for borgerne samtidig med, at vi sikrer specialiseret behandling, hvor der er behov for det.

Herudover vil vi arbejde for, at ventetider skal fastholdes på det gode niveau, der findes nu, især for cancerpatienter og patienter med andre alvorlige og livstruende sygdomme.

Et flertal i regionsrådet har vedtaget at udbyde byggeriet som det ”bedst mulige” indenfor et budget, der er barberet for de fleste uforudsete udgifter og presser funktionerne ind på for lille et areal. Byggeriet, der finansieres delvis af den statslige kvalitetsfond, er underbudgetteret ift. de vilkår, der er for nye byggerier. Den løsning, som et politisk flertal har valgt, kan gennem budgetoverskridelser medføre ringere vilkår for regionens øvrige sygehuse. Der er ikke andre til at betale, og den valgte løsning hjælper slet ikke på, at personalet skal løbe stærkere, og at der bliver mindre tid til varme hænder og omsorg for patienterne. Alternativt vil budgetoverskridelser stille krav til mere udlicitering af opgaverne.

Enhedslisten deler den bekymring som eksperter i sygehusbyggeri har udtrykt og har forslået at tilpasse byggeriet til den eksisterende økonomiske ramme og stemte derfor imod den valgte fremgangsmåde ud fra den vurdering, at et fremtidssikret og fleksibelt sygehus af høj kvalitet – et såkaldt supersygehus – kun kan realiseres i Odense gennem flere ressourcer fra staten. Kvalitet opnås ikke gennem et forslag, der søger at holde udgifterne på lavest mulige niveau, lukke øjnene for de erfaringer, der er gjort med andre store offentlige byggerier og håbe på, at det går. Det vil efter vores vurdering føre til løbende tilpasninger af projektet i stil med de allerede vedtagne, intet køkken, intet centrallager og et OPP samarbejde, der netop ikke sikrer den fleksibilitet, som er efterspurgt i forhold til moderne behandlingsmetoder, men snarere er et forsøg på mere privatisering. Enhedslisten pegede samtidigt på, at der må laves en plan for en efterfølgende fuld udbygning af det nye sygehus.

Punkt III. Særligt om Psykiatriområdet
Indenfor det psykiatriske område ser vi, at konkurrencesamfundets præstations- og forbrugsræs betyder, at mange rammes af dårlig mental sundhed, bl.a. i form af stress, depression og angst.

Enhedslisten arbejder for en styrkelse af det nære sundhedsvæsens indsats over for psykiske lidelser med stærkere opbygning af lokale forebyggelsestilbud. Bedre samarbejde med og støtte til den kommunale indsats, oprustning af de praktiserende lægers indsats, udbygning af psykologers tilbud, samt udadgående rådgivning og bistand fra de psykiatriske hospitalsafdelinger.

Vi ønsker fokus på indsats for mental sundhedsfremme på uddannelserne, herunder forstærket indsats mod mobning samt udarbejdelse af en ny national handlingsplan for forebyggelse af selvmord med forpligtende indsatser for både kommuner, regioner og stat.

Der skal tilføres flere ressourcer til det børne- og ungdomspsykiatriske område. Der er et stort pres på området, hvor udredningsgaranti og produktion kommer til at dominere med deraf følgende negativ indflydelse på fagligheden og mangel på tid til en ordentlig udredning, før behandlingen sættes i gang. Tilbud til børn og unge skal udvides og kvalificeres.

De psykiatriske behandlingsinstitutioner omfatter dels sygehusområdet, dels de socialpsykiatriske botilbud. Indenfor er sygehuspsykiatrien er der generelt mangel på sengepladser og personale. Patienter udskrives ofte for tidligt med fare for tilbagefald, selvmord, kriminalitet mv. Andre bliver afvist i modtagelsen. Den tiltagende personalemangel er årsag til en negativ udvikling, hvor alle grupper af ansatte i stigende omfang oplever at blive udsat for vold og trusler på psykiatriske afdelinger og botilbud. Indenfor de seneste år har der været fem drab på medarbejdere. Trods dette rammes også psykiatrien af effektiviseringskravet på to procent årligt, selvom området lider under et stort økonomisk efterslæb og personalemangel. Der skal tilføres mere kvalificeret personale!

Tvangsbehandling skal reduceres, hvilket kan ske ved flere personaleressourcer og opkvalificering af personalet. Der skal være fokus på en recovery-orienteret indsats og på rehabilitering. Det er vigtig med en vifte af behandlingstilbud til indlagte og ambulante patienter. Arbejdet med udskrivnings- og koordinationsplaner skal fortsætte, dette er forudsætningen for et godt samarbejde mellem region og kommuner til gavn for patienterne, og alle indlagte patienter bør efter behov og ønske tilbydes samtaler med psykolog som supplement til den medicinske behandling. Desuden skal de internetbaserede løsninger udvikles til gavn for patienter, der ønsker denne form for kommunikation.

Der skal være socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter tilgængeligt for alle patienter, og der skal udvikles nye tilbud som f.eks. kunst- og musikterapi. Alle patienter skal tilbydes ”psychoeducation” (uddannelse i egen sygdom).

Der skal være et særligt tilbud for personer, der både har en psykisk sygdom og et misbrug. Der er behov for en meget tættere koordinering mellem behandlingspsykiatrien, distrikts- (lokal-) og den kommunale socialpsykiatri. På det socialpsykiatriske område bør regionen fortsat drive det nødvendige antal højt specialiserede botilbud til borgere med de tungeste diagnoser. Den særligt hårdt ramte gruppe med udadreagerende adfærd skal have et særligt tilbud. Disse skal drives under Sundheds- og Psykiatriloven og ikke etableres efter Serviceloven. Det er vigtigt, at disse botilbud er omfattet af samme lovgivning som de psykiatriske afdelinger, når det drejer sig om tvang og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

På bostederne skal der være tid til den enkelte beboer til samtale, omsorg og behandling, og brugere og pårørende på bosteder skal sikres en mere direkte indflydelse.

Endelig vil Enhedslisten arbejde for, at der igangsættes oplysningskampagner for at hindre diskrimination af psykisk syge. Vi ønsker, at der ansættes flere med brugerbaggrund indenfor psykiatrien og støtteorganisationer, der arbejder for at sikre bedre vilkår for psykiatribrugerne. Samtidig skal vi væk fra at satse på indsatser, der kun bliver finansieret som projekter over få år eller gennem satspuljemidlerne. Permanente indsatser der skal sikre kvaliteten af behandlingen skal styrkes, og personalet skal have den nødvendige efter- og videreuddannelse. Støtte til brugergrupper bør finansieres gennem finansloven.

Sygehusene i dag
Vi kræver, at sygehusvæsenet tilføres flere midler, at effektiviseringskravet skal skrottes, at de mindre sygehuse og ”supersygehusene” finansieres tilstrækkeligt. De evige effektiviseringskrav og krav om 2% besparelser hvert år giver dårligere kvalitet og nedslidt personale. Enhedslisten har hele tiden været modstander af disse krav – også fordi de øger uligheden i sundhed og sammen med det såkaldte DRG-takstsystem har skabt vilkår i sundhedsvæsenet, så der ikke er tid eller plads til at se patienterne som mennesker. Vi ønsker et menneskeligt sundhedsvæsen, hvor personalet har ordenlige forhold, og hvor undersøgelse og behandling ikke betragtes som samlebåndsarbejde.

Derfor skal arbejdsmiljø for sundhedspersonale forbedres, og der skal ske genansættelser både i plejen, administration og rengøring. Registrerings-, dokumentations- og administrationsbyrden skal lettes betydeligt, så sundhedspersonale kan varetage de opgaver, de er uddannet til.
At indlæggelsestider skal holdes på ansvarligt niveau, og at udskrivelser først skal ske, når patienten er klar, og der skal medgives et genoptræningsprogram til kommunen med krav om opfølgning.
Da patienterne med centraliseringen skal rejse længere, skal sygetransport være gratis, og der skal være gratis patienthoteller for patienter, der venter på indlæggelse eller lige er udskrevet, samt for pårørende.

Forskning på sygehusene skal være til gavn for patienterne, og hvis de giver anledning til patenter, skal disse tilhøre regionen med passende betaling til forskerne – indtil hele patentvæsenet bliver afskaffet. Regionen må aldrig forbyde offentliggørelse af videnskabelige artikler eller kræve indflydelse på indholdet. Borgeres personlige data skal være beskyttet, og må aldrig videregives eller offentliggøres uden samtykke.

Punkt IV. Den præhospitale indsats.
Enhedslisten ønsker at bevare ambulancerne i hele regionen i det regionale selskab, som blev etableret i 2016 efter sammenbrud i den private virksomhed, der havde fået opgaven. Et offentligt sundhedsvæsen – heriblandt offentlige ambulancer – giver den bedste og mest sammenhængende service for borgerne, den største grad af åbenhed og den bedste demokratiske indsigt. Samtidig er der en stor fleksibilitet i at kunne bestemme placeringen af beredskaberne i takt med at behovene kan ændres.

I takt med centraliseringen af regionens akutmodtagelser, som skaber lange køreveje til nærmeste relevante akutmodtagelse, er der behov for at øge antallet af ambulancer, akutbiler og akutlægebiler strategisk placeret rundt om i regionen. Specielt i det sønderjyske område skal antallet af beredskaber øges, så responstiden nedsættes og hjælpen er hurtigere fremme.

Enhedslisten vil arbejde for, at de nedlagte akutbiler i Haderslev, Skærbæk og Grindsted genetableres. Enhedslisten mener, at akutbiler, som er bemandet med en paramediciner, er et rigtig godt værktøj, når der er en meget alvorligt syg eller tilskadekommen borger, der har behov for specialiseret præhospital hjælp. I de tyndt befolkede områder bistår denne akutbil til at øge fagligheden, indtil en akutlægebil eller akutlægehelikopter kan nå frem til borgeren.

Vi anerkender behovet for, at det ud fra en sundhedsfaglig vurdering kan være nødvendigt at bringe en borger meget hurtigt til en specialiseret sygehusbehandling eller nødvendigheden af transport fra en ø med en helikopter. Enhedslisten ønsker flere paramedicinere i Ambulance Syd.
Efter kaotiske år med en privat udbyder er det påtrængende at skabe en attraktiv offentlig arbejdsplads med ordentlige løn- og arbejdsforhold, løbende videre- og efteruddannelse af personalet og en sikring af, at det bliver attraktivt at uddanne sig til ambulanceredder.

Punkt V. De praktiserende læger – sammenhængen til den primære sundhedssektor.
Det er i dag et generelt problem at sikre en tilfredsstillende lægedækning i de tyndt befolkede områder. Praktiserende læger fravælger i stigende grad at drive praksis i tyndt befolkede områder – det, man kalder udkantsområder. Samtidig er mange læger, der i dag driver praksis i disse områder, på vej på pension. Dette stiller krav om alternative løsninger, når det frie marked ikke slår til.

Enhedslisten vil styrke indsatsen for oprettelse af sundhedshuse og gennemføre forsøg med forskellige former for ”ejerforhold” i almen praksis, herunder at lægepraksis med regional støtte kan etableres som andelsforetagender, og at regionerne eventuelt kan ansætte andet sundhedspersonale. Alternativt at læger har forlagt eller udgående opgaver fra sygehuse eller fra lokale sundhedshuse. I de mindre samfund, hvor der ikke er grundlag for selvstændig lægekonsultation, må der sikres mulighed for, at sundhedspersonale har konsultation i lokalområder f.eks. 1 – 2 gange ugentligt.

Den alment praktiserende læge – ”familielægen” – skal fortsat have en central funktion i det danske sundhedsvæsen, men det er ikke en nødvendig forudsætning, at den pågældende selv har købt sin praksis, fordi det private ejerforhold virker hæmmende på udviklingen af samspillet med det øvrige sundhedsvæsen. Vi accepterer, at der i dag er en række praktiserende behandlere i det lokale sundhedsvæsen – alment praktiserende læger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. De virker under velregulerede rammer under den offentlige sygesikring. Men vi accepterer det kun så længe dette kan sikre en høj faglighed, god geografisk dækning og lokal betjening, et godt serviceniveau og en rimelig økonomi for fælleskabet og for patienterne. Derimod ønsker vi ikke private kontrakter, som aktuelt med Falck, der har kontrakt på tre lægehuse i regionen.

Enhedslisten ser det regionale sundhedsvæsen – praksisområdet, sygehuse og psykiatri – og de kommunale sundhedstilbud i sammenhæng. Vi ønsker, at kommuner og regioner skaber et sammenhængende sundhedsvæsen i tæt samarbejde om at tilbyde befolkningen og den enkelte borger nødvendig forebyggelse, behandling og pleje. For eksempel ved at sygehusene etablerer udgående teams til støtte for almen praksis og kommunens varetagelse af pleje-, behandlings- og rehabiliteringsopgaver til kronisk syge og syge ældre i eget hjem eller de kommunale akutfunktioner.
Punkt VI. Stigende priser på medicin og udstyr.
Medicinpriserne har over en årrække været voksende. Specielt introduktion af nye præparater har medvirket til medicinprisernes vækst. De stigende priser har samtidig øget presset i retning af besparelser andre steder i sundhedssektoren. Tiltag for at begrænse prisstigninger på medicin sker gennem ”Danske Regioner” eller gennem overordnede statslige tiltag.

Enhedslisten arbejder for, at prisniveauet på medicin generelt reduceres, og at regionerne kompenseres i situationer, hvor introduktion og anvendelse af ”ny dyr medicin” udhuler budgetterne. Endvidere at ”egenproduktion” i offentligt regi understøttes gennem lovgivningen. Hele systemet, med at private firmaer gennem patenter skruer priserne op, giver regionen unødige udgifter, og en satsning på grundforskning og specialiserede enheder på universiteterne ville være til stor gavn for samfundet.
Hvor lægemiddelindustrien ikke kan levere den nødvendige medicin til en anstændig pris, skal sygehusapoteker have mulighed for at igangsætte produktion af den nødvendige medicin. Dette kan aftales i et samarbejde med andre regioner.

Dette gælder også det medicotekniske udstyr, der er en stor udgift i de regionale budgetter.

Andre væsentlige områder for Enhedslistens politik for en rød-grøn region:

Det specialiserede socialområde.

Med gennemførelsen af kommunalreformen og etableringen af regionerne i 2007 blev ansvaret for de specialiserede sociale tilbud ændret. Tidligere var der en klar opdeling, hvor de specialiserede sociale tilbud var placeret i amtsligt regi, og de mindre specialiserede og mindre ressourcekrævende tilbud var placeret i kommunalt regi. Baggrunden for dette var, at man ville sikre en høj grad af specialisering, faglig viden og kompetence i de amtslige tilbud, hvilket kræver et større befolkningsmæssigt underlag.

De specialiserede tilbud var blandt andet botilbud og undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til personer med autisme, senhjerneskadede og andre grupper af udviklingshæmmede. Efter kommunalreformen overtog regionen ansvaret for en del af disse tilbud, mens andre blev overtaget af kommunerne. Efterfølgende er der sket en omfattende overdragelse af tilbud fra region til kommuner. Kommunalreformen har betydet, at kommunerne i stigende grad har valgt at overtage tilbuddene indenfor området. Og at området er blevet opsplittet på en uhensigtsmæssig måde, hvor der ikke længere er nogen entydig fordeling af opgaverne mellem kommuner og region, og hvor den fagligt begrundede specialisering bliver mindre. Markedsgørelsen har betydet, at økonomiske hensyn er helt afgørende. I dag er socialområdet et marginaliseret område uden reelt politisk fokus i regionen.

Samtidig med at kommunerne har overtaget stadig flere tilbud, er mange kommuner næsten ophørt med at visitere borgere til regionale tilbud. Det betyder, at flere pladser på regionale tilbud i dag står tomme, hvilket medfører en meget dårlig ressourceudnyttelse. Mange af disse problemer påpegede Enhedslisten allerede, da man gennemførte kommunalreformen.

Enhedslisten ønsker at fastholde målsætningerne om en højt specialiseret indsats med et kvalificeret fagligt miljø og netværk med tværfaglighed i opgaveløsningen og en tidlig og forebyggende indsats, hvor det er muligt.

Enhedslisten er imod et takstsystem, der er baseret på en stadig mere detaljeret registrering af, hvor mange timer der skal anvendes på den enkelte borger. Vi finder det både urealistisk og uhensigtsmæssigt med et system, der bygger på, at man for hver enkelt borger kan fastsætte et præcist serviceniveau og ressourcebehov. Vi ønsker ikke et system, hvor forskellige borgere på samme tilbud i princippet skal have forskelligt serviceniveau – alt efter hvad deres respektive kommuner vurderer.

Det betyder også, at vi ønsker en visitation af borgere, der i højere grad er baseret på faglige kriterier og ikke primært på økonomiske overvejelser. Og at der ved uenighed gives borgere og pårørende relevant information om ankemuligheder. Ligeledes er det Enhedslistens mål at skabe større sammenhæng mellem den regionale indsats og kommunernes indsats, men samtidig må det erkendes, at mange af de afgørende beslutninger i dag ligger hos kommunerne og ikke i regionen.

På trods af dette ønsker Enhedslisten at skabe større politisk fokus og ansvar på den del af det sociale område, som fortsat er i regionalt regi, så det ikke alene overlades til kommunerne, til embedsværket eller til ledelsen på de enkelte sociale centre. Fastsættelsen af takster og dermed de økonomiske rammer skal heller ikke alene overlades til kommunerne.

Punkt VII. Trafik
Alle områder skal have gode, pålidelige, billige og/eller gratis forbindelser. Enhedslisten ønsker at udbygge den kollektive trafik – også i de små byer, som i dag på baggrund af økonomiske analyser fravælges. Det skal måske ikke køre busser i traditionel forstand overalt, men etableres andre fælles løsninger i form af teletaxier, dele-elbiler m.v., der er udviklet ud fra de lokale behov og i samarbejde med beboerne. Disse tiltag skal være synlige og tilgængelige for alle (f.eks. gennem ”rejseplanen”). Der skal satses meget mere på el og brint – produceret på vedvarende energianlæg -som drivmiddel.

Enhedslisten er imod anvendelse af biobrændstof til transport, da det kræver mængder, der langt overstiger produktionsmulighederne i Danmark. Dele af landbruget bruger argumenter om behov for biobrændsel for igen at tage jord i brug, hvis dyrkning kan betyde en yderligere belastning af natur, miljø og vand. Import af biobrændstof er ikke bæredygtigt – det betyder nemlig, at vi lægger beslag på landbrugsjord andre steder på kloden, og her er vi i forvejen alt for store forbrugere af ressourcer i forhold til vores befolkning.

Endelig kan forsøg med (gen)indførelse af coastertrafik og forsøg med nye former for persontransport over vand også være tiltag, der vil påvirke miljøet positivt. Jernbanerne skal inddrages aktivt, og vi vil arbejde for at godstrafikken på skinner bliver genoplivet. Jernbanenettet skal moderniseres, og gøres klar til at være et reelt alternativ til billismen, bl.a. ved etablering af flere lokalbaner, oftere afgange og mere moderne togsæt.

Klima og bæredygtighed.
Her vil Enhedslisten arbejde for, at Regionen også lever op til de vedtagne ambitiøse målsætninger i Klima- og Bæredygtighed strategien 2016-19 i den konkrete politik, der føres, men vi vil videre endnu. Ikke mindst skal klima-bæredygtigheden tænkes sammen med trafikpolitikken, da trafikken er en af de helt store bidragydere til CO2-udledningerne. Enhedslistens mål er at reducere CO2 udledningerne med 40 procent i 2020, og vi vil arbejde for, at Region Syddanmark bliver udnævnt til Klimaregion og opfylder de dertil knyttede klimamål.

Jordforurening og miljøkontrol.
Regionen varetager en del af miljøindsatsen. Herunder jordforurening og udlæggelser af områder til råstofindvinding. Kortlægning og afværgelse af jordforurening skal ikke være underlagt økonomiske restriktioner, men udelukkende styres af faglige og sundhedsmæssige overvejelser.

Den største jordforurening i regionen stammer fra det daværende Grindstedværk, som i perioden 1956 frem til 1973 – lovligt – deponerede store mængder kemikalier i Kærgård Plantage. Region Syddanmark har i januar 2017 vedtaget en ny handlingsplan for oprensningen af plantagen. Samlet set vurderes det, at oprensningen kommer til at koste 100 millioner kroner.

Da det var staten, der gav lov til deponeringen, fastholder Enhedslisten, at staten også må betale for de omfattende skader. Det er helt urimeligt, at en region skal betale for fortidens synder. Også fordi forureningen er sket lang tid før regionens etablering. Handlingsplanen lægger op til, at der skal søges ekstern finansiering i de kommende år, blandt andet fra EU og staten. Uanset dette mener vi, at regionen fra 2020 skal afsætte ekstra midler til oprensningen. Hvis der opnås en ekstern finansiering, er det afgørende, at den ekspertise, der opnås gennem udvikling af metoder til oprensning, også kommer regionen til gode i form af kvalificeret arbejdskraft, faglig ekspertise og betaling fra andre brugere af metoderne. For offentlige opgaver skal ikke udliciteres, og offentlige institutioner skal ikke blive til selvejende eller private virksomheder, hvor New Public Management eller profitjagt styrer mål og indhold.

Miljøkontrollen ligger i dag i kommunerne, som nogle steder er præget af en utilstrækkelig faglig ekspertise eller ligger under for lokalt politisk pres. Helheden i miljørelaterede beslutninger er gået tabt såvel geografisk som fagligt ved strukturreformens indførelse af regionerne og nedlæggelse af amterne. Det var forkert at separere kortlægning og oprydning af jordforureningen fra andre regionale miljørelaterede kortlægningsopgaver.

Råstofudvinding
Region Syddanmark udarbejder plan for råstofudvinding i Syddanmark. Planen revideres cirka hvert fjerde år, senest i marts 2017. Regionen har mulighed for at stille krav til efterbehandlingen af områderne, efter at råstofudvindingen er tilendebragt. Enhedslisten vil kæmpe for, at regionen i højere grad tager hensyn til naturværdier i planlægning af råstofindvinding og benytter sig af muligheden for at stille krav til efterbehandlingen, til gavn for dyrelivet og biodiversiteten i regionen. Råstofudvinding skal primært være til lokalt brug og ikke til eksport.

Punkt VIII. Vækst, fødevareproduktion og økologi.
Region Syddanmark råder i forbindelse med Syddansk Vækstforum over penge som de via puljer uddeler til regional udvikling. Det nuværende flertal i regionsrådet har besluttet at pengene skal bruges til at skabe vækst indenfor fx oplevelsesøkonomien. Det betyder at pengene i høj grad bliver brugt til store virksomheder, og deres muligheder for at klare sig endnu bedre i den internationale konkurrence.

Det mener vi i Enhedslisten er den forkerte vej at gå. Regionen er en fødevareproducerende region og Region Syddanmark er en stor aftager af fødevarer, også derfor er det vigtigt at støtte den økologiske omlægning, lokal produktion og en bedre landbrugsstruktur. Landbrug og fiskeri er i dag en samfundsmæssig underskudsforretning. Ødelagt natur, forurenet drikkevand, multiresistente bakterier og stor gæld følger nemlig i kølvandet på konventionelt landbrug og fiskeri. Det kan vi ikke leve med. Derfor er vi nødt til at fiske med omtanke og omlægge landbruget til økologi, så det kan sameksistere med naturen og øge beskæftigelsen i landbrugssektoren markant.

Landbrugene er store hvilket er uhensigtsmæssigt ved overdragelse fra en generation til den næste, da landmanden resten af sit liv vil skulle betale af på en stor gæld.

I stedet skal vi se på de muligheder som der har været for en moderne andelsbevægelse som det ex er sket på Samsø. Ligeledes gælder det om at lave fødevarer at høj kvalitet, hvor videre forarbejdningen af fødevarerne ligeledes sker lokalt. Fx Bornholm er lykkedes med at sikre at forarbejdningen af landbrugsprodukterne sker lokalt og økologisk.

Pengene som Region Syddanmark har til rådighed anvendes derfor bedst på at skabe lokale fødevareproducenter og arbejdspladser, frem for at understøtte multinationale firmaer.
Enhedslistens mål er, i øvrigt at regionens indkøb udelukkende skal basere sig på økologiske varer og ydelser, som er produceret under hensyntagen til naturmiljøet, menneskerettigheder, arbejdsmiljøet og andre af arbejdernes rettigheder, samt fremme lokalt producerede varer.

I efteråret 2016 blev regionshospitalet i Randers det første hospital, som fik det såkaldte ”Guldmærke” i økologi. Det betyder, at mellem 90% og 100% af maden er økologisk. I Region Syddanmark er der endnu ikke et eneste af regionens hospitaler, som har fået det mindre ambitiøse bronze-mærke, hvor mellem 30 og 60% af maden er økologisk.

I Enhedslisten vil vi arbejde for, at alle regionens hospitaler udarbejder en plan for, hvornår de vil overgå til økologiske fødevarer. En omlægning til økologi behøver ikke være dyrere end det nuværende indkøb, hvis det gøres smart, med mindre indkøb af halvfabrikerede varer og tilsvarende mere mad lavet fra bunden. Det viser erfaringerne fra Randers Sygehus.

Derfor vil en omlægning have to positive effekter samtidigt. Dels vil andelen af hjemmelavet mad stige på hospitalerne, dels vil det styrke efterspørgslen på økologiske varer. Dermed vil en større andel af landbruget med fordel kunne drives økologisk til gavn for miljøet og grundvandet.
På alle andre indkøbsområder skal regionen købe økologisk og bæredygtigt der, hvor det er muligt.

Vi kræver dyrevelfærd for både kæledyr, forsøgsdyr og landbrugsdyr. Derfor vil vi forbyde avl af pelsdyr og forsøgsdyr til ikke-medicinske formål, vi vil styrke politiets dyreværnsenheder, afskaffe den unuancerede hundelov og forlange, at landbruget behandler grise, køer og høns ordentligt så de for lov at udfolde deres naturlige instinkter.

Punkt IX. Energi
Enhedslistens mål er, at regionen i 2040 forsynes 100 procent med vedvarende energi. Vi vil satse på vind, sol, geotermik og bølgekraft, som er ægte vedvarende energikilder og vi siger nej til biomasse (halm, træpiller, bioethanol mv.), da den fortsat vil medføre udledning af CO2.

Der skal gennemføres energibesparelser i de af regionens bygninger, der endnu ikke er renoveret. Ved renovering af regionernes bygninger og ved nybyggeri skal dette ske bæredygtigt, både hvad angår miljøbelastningen, energiforbrug og fysisk placering. Regionen kan også indgå aftale om at dække sit el-behov ved kun at købe “grøn strøm”.

Energirenoveringer skaber mulighed for nye arbejdspladser, hvor regionen skal anvende sociale klausuler og stille krav til leverandørerne om ansættelse på danske løn- og arbejdsvilkår.

Natur
Det konventionelle landbrug farer fortsat hårdt frem med sprøjtegifte, kunstgødning og medicin til husdyrene i store mængder. De levende hegn nedlægges, og der pløjes helt ud til vejkanten. De sidste små refugier for agerlandets dyr og fugle er herved blevet ødelagt. Vandløbsloven har i 40 år sikret en mere miljøvenlig vedligeholdelse af vandløbene, som har givet gode resultater for fiskelivet og miljøforholdene i åer og vandløb, men nu vil landbruget igen forvandle vandløbene til afvandingskanaler.

Hvis vi ikke tager bedre vare på naturen nu, kommer vores børn ikke til at opleve de samme naturglæder som os. Etablering af rekreative fritidsområder skal ske med respekt for naturen og kulturen. Vi er ikke interesseret i flere golfbaner eller hoteller i vandkanten, hvis drift udgør en belastning for miljøet.

Punkt X. Politik skabes bedst i fællesskab
Lokale beslutninger skal i videst muligt omfang tages af dem, de berører – af borgerne selv og så tæt som muligt på dem. Det forudsætter, at der er gode rammer for at træffe beslutninger. Der skal være lokale mødesteder, hvor folk kan udveksle synspunkter. Der skal være adgang til relevante informationer, så det bliver muligt at nå en fælles løsning på et oplyst grundlag.

I Region Syddanmark er mange bosat på landet. Det er derfor vigtigt at Enhedslistens politik rummer begge perspektiver. F.eks. vil en politik, der bygger på lokale fællesskaber, passe godt til livet i på landet, hvor der er en større tradition for at tage ”sagen i egen hånd” og finde lokale løsninger. Disse løsninger skal være bæredygtige og med et forpligtende samarbejde, der også inddrager svagere borgere og sikrer, at de får den hjælp, de har behov for.

2020 markerer 100 året for afstemningen i 1920, hvor en grænse blev fastlagt mellem Danmark og Tyskland på bagrund af en demokratisk proces, hvor befolkninger fik medbestemmelse i processen. Det vil vi fejre som et udtryk for mangfoldighed og åbne grænser.

Vedtaget på Enhedslistens i regions Syddanmarks generalforsamling 2017