Patienter og ansatte på sygehusene betaler

Økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen er en nedskæringsaftale, som rammer hårdt på sygehusene – de ansatte skal løbe hurtigere, og det kan ikke undgå at gå ud over patienterne. Enhedslisten er imod budgetaftalen, som regeringen har ansvaret for. Men det har også Danske Regioners ledelse (herunder Carl Holst, formanden for den syddanske region), som har sagt ja til den.

Aftalen kan betyde fyringer på sygehusene, sådan som FOA har påpeget det. Og i hvert fald betyder det nedslidning af medarbejderne. For endnu engang skal der findes penge ved, at de ansatte skal løbe hurtigere. Endnu engang skal der effektiviseres – hvilket først og fremmest vil sige, at de ansatte skal arbejde mere – for at finde penge til at finansiere sygehussektoren.

To procents effektivisering i 2015 er målet. Regionerne har selv år efter år accepteret denne metode til at finde penge. Ikke mindst Region Syddanmark har år efter år pralet med, at der er effektiviseret med to procent. Ikke mærkeligt, at Bjarne Corydon og hans ministerkolleger i regeringen har ladet sig inspirere af dette praleri, som er gået hårdt ud over de mange ansatte på sygehusene. Og dermed over patienterne.

For hvad er det, de såkaldte effektiviseringer og produktivitetsforøgelser vil sige. Det vil sige, at det er medarbejderne på sygehusene, der må holde for. De skal løbe hurtigere og være færre ansatte til at løse de samme opgaver. Det er ikke holdbart for de ansatte. Og det vil uundgåeligt gå ud over patienterne.

Smertegrænsen er nået for længst. Selvom regeringen mener, at den har indrømmet regionerne et lille løft, så står det ikke mål med kravet om produktivitetsforøgelser, som vil føre til store besparelser på personalet. Når regionerne endnu engang skal øge aktiviteten med to procent uden at få ekstra midler til det, dækker dette over langt større udgifter end det der tilføres. Hertil skal lægges de besparelser, der også er en del af aftalen.

Øget arbejdspres vil gå ud over kvaliteten og øge risikoen for fejl i patientbehandlingen. Hvad skal vi med fine nye supersygehuse, hvis der ikke er råd til indholdet? Reelt er der tale om store besparelser, som er dybt skadelige for sundhedsvæsenet. Det er et farvel til ambitionen om et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Heller ikke på de øvrige ansvarsområder har regionerne fået tilfredsstillende handlemuligheder. Økonomiaftalen afsætter alt for få penge til kollektiv trafik og initiativer på miljøområdet. F.eks. har regionerne ikke fået en øre til oprensning af de stærkt forurenede grunde, der ligger rundt om i landet.