Region Syddanmark skal ikke handle med Apple, Ikea, Pepsi…

….Amazon, GlaxoSmithKlein, Heinz, Vodafone, Volkswagen eller andre skattenægtere, som bruger Luxembourg-finten til at undgå at betale skat i Danmark. Enhedslisten i Region Syddanmark har til mødet i Regionsrådet 24.november stillet nedenstående forslag:

FORSLAG: Regionen skal ikke handle med, købe varer fra eller på anden måde samarbejde med de selskaber, der har benyttet sig af den såkaldte Luxembourg-finte for at undgå at betale skat i de lande, hvor pengene er tjent, herunder Danmark.

BEGRUNDELSE: Flere hundrede multinationale selskaber benytter sig af den såkaldte Luxembourg-finte og betaler kun 1-2 procent i skat i EU-landet Luxembourg. Det har medier i 26 lande netop afsløret. Indtil der gribes effektivt ind overfor denne skatteunddragelse for milliarder af kroner, kan det offentlige – herunder Region Syddanmark – i det mindste undlade at købe fra eller handle med disse selskaber, sådan som skatteekspert Lars Koch fra den danske NGO IBIS har foreslået. Enhedslisten i Regionsrådet i Syddanmark foreslår derfor, at Region Syddanmark indtil videre ikke køber varer fra, handler med eller på anden måde har med de selskaber at gøre, som er med på den liste over selskaber, som benytter sig af Luxembourg-finten. Når det offentlige – herunder bl.a. Region Syddanmark – er i konstant pengemangel til at kunne yde en ordentlig service for borgerne, ville det være helt og aldeles umoralsk at have med disse selskaber at gøre. Selskaberne er, ifølge en læk af over 500 aftaledokumenter fra verdens næststørste revisionsfirma, PwC (se linket): http://www.information.dk/telegram/514867