Om budgettet kan man sige: Sådan et skal regionen jo have.
Men vores og mange af de ansattes modstand mod det af regeringen og Socialdemokratiets dikterede 2 procents effektiviserings krav er en vigtig faktor, som gør, at vi ikke kan stemme for det – ja, at vi stemmer imod, selv med forsøget med inddragelse af nye styringsredskaber – og dermed en formel friholdes for 1/3 af alle afdelinger.
Vi kunne opregne mange tilfælde fra vores sygehuse, hvor de ansatte har råbt vagt i gevær over det pres, som de årelange effektiviseringskrav – vi kalder det sparekrav – har lagt på dem – og det i sig selv er slemt nok. Udviklingen er blevet stadig værre over årene, til stor skade for den pleje og behandling som borgerne får, og et dårligt arbejdsmiljø, som de ansatte må leve med.
Sundhedspersonalet, som yder en kæmpe indsats, er ofte ramt på deres faglighed, hvor de igennem en arbejdsdag ofte må yde en pleje og behandling, som de kan have vanskeligt ved at stå inde for. Når der desuden er en fare, for patientsikkerheden, ja, så er det endnu være. Her tænker jeg på den sidste uges skildringer i Fyns Amts Avis af forholdene på Svendborg Sygehus og OUH, hvor ansatte, tillidsfolk og fagforeninger klart og tydeligt gør opmærksom på, at det ikke går længere – mens ledelsen stort set afviser kritikken. Det er godt at der nu er en dialog i gang mellem fællestillidsrepræsentanterne for Yngre Læger og OUH’s direktion om den aktuelle debat om arbejdsforholdene på Svendborg Sygehus. Så må vi se hvad der kommer ud af den.
Alt i alt: Hvorfor bliver det til 1 mod 40 her i regionsrådet – eller knap 41.000 stemmer mod de omkring 600.000 stemmer som står bag budgettet – hvis ellers resten af vælgerne føler sig dækket ind af de 40?
Eller for at sige det på en anden måde: Vi skal ikke nødvendigvis være enige. Vi er forskellige partier med hver vores politik. Det gælder selvfølgelig også, når det er et budget, vi skal vedtage. Og vi i EL kan ikke støtte det budget – et budget, som politisk åbenbart kan samle alle andre – fra det yderste højres Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti hen over den såkaldte midte og helt ud til SF og Alternativet. Det kan være svært at forstå for os.
Men under alle omstændigheder: tak for accepten af at vi fik mulighed for en grundig intern diskussion i Enhedslisten. Vi er klar over at det politiske flertal i region Syddanmark tager både budgetloven, med dens stramme begrænsninger på, hvad regionerne kan og ikke kan, og danske Regioners aftale med regeringen alvorligt. Og dermed sættes rammen for aktiviteterne i det kommende budgetår. Vi havde håbet på en noget mere fantasifuld tilgang til de alt for snævre rammer. Det virker, som om andre regioner er bedre til at tænker kreativt end os?
Vi gik til forhandlingerne med den viden, og vi synes faktisk, at vi havde tilpasset vores krav til dette.
EL gik ind med følgende overordnede og åbne krav:
Regionen afsætter ressourcer til at opstille lokale mål for FNs klimamål. Resultatet blev et noget uforpligtende krav til administrationen om at afsøge hvordan regionen kan bidrage til realisering af målene.
Sikring af at private virksomheder overholder de sociale klausuler / arbejds-klausuler gennem aftale med en kontrolenhed (fx Odense Kommune). Det kan vi ikke finde noget om i budgetaftalen.
Regionen ansætter tolke på hovedsprogene / de mest anvendte og udvikler / implementerer en tolkeuddannelse – evt. i samarbejde med en non-profit organisation. Dette forslag accepterede vi selv at trække tilbage da det allerede vil blive behandlet i nuværende budgetår.
Flere ressourcer til rengøring på sygehusene m.v. Resultatet blev tilsyneladende er der findes midler til et kompetenceløft / efteruddannelse af personalet, men ikke penge til flere ansatte til at varetage rengøringsopgaverne. Det er vi uenige i. Hvis rengøring på sygehusene skal blive en attraktiv opgave for de ansatte, så må der være ansatte nok til opgaverne.
Ingen nedskæringer i den kollektive trafik og udvidelse af de såkaldte uddannelses-ruter. Der blev ingen nedskæringer, men heller ingen udvidelser eller bare tilbagevending til tidligere års aktiviteter.
Regionen skal sikre sig mod ”overraskelser” som sprøjtegift / Chloridazon i drikkevandet / grundvandet. Det var alle heldigvis enige om ligesom der var enighed om opprioritering af bekæmpelser af forureningen i Kærgården plantage. At finansieringen af sidstnævnte blev fundet i kulturpenge er vi til gengæld imod.
Flere ressourcer til psykiatrien efter fagfaglig vurdering. Der er tilsyneladende en række gode projekter, men vurderet som en sikring af langsigtet og stabil drift, så blafrer resultaterne i vinden, da området for en del finansieres via SATSpuljer og finansloven. Så måske Ok – måske ikke.
Regionen indleder dialog med Ærø Kommune om en organisering af sundhedsområdet gennem principper om borgerbudgettering. Dette forslag blev vedtaget. Det er vi glade for og vi håber at en dialog mellem borgere, politikere, administratorer og fagpersoner vil skabe rammer, der gør, at borgerne på Ærø føler sig mere trygge.
Flere paramedicinere og flere akutbiler der placeres efter forhandling med relevante parter. Resultatet blev vist OK, men vi har en vis bekymring for, om der er gået valgkamp i den geografiske oprustning.
Støtte til oprettelse af et professorat i ”ulighed i sundhed”. Der er ingen tvivl om, at man skal være varsom med at blande politik og forskning sammen, men med den måde, sundhedsvæsnet er skruet sammen på, hvor den teknologitunge forskning står stærkt, så er det relevant at udpege andre forskningsområder.
Frivillige akuthjælpere skal uddannes/ opkvalificeres før de praktiserer. Her lykkedes det at få politiske modsætninger til at mødes. Begrundelserne er helt sikkert forskellige, men resultaterne kunne vi mødes om.
2% effektiviseringskravet må ikke medføre personalereduktioner, men skal opnås af andre veje.
Effektiviseringskravet. Ja, det forsvinder nok inden så længe, mon ikke DF får det med i finanslovsforhandlingerne? men kommer der flere ressourcer til at opveje de mange år, hvor kravet har været i kraft? Det tror vi næppe – Eller, kan de frigjorte ressourcer virkelig række til at undgå, at der forsat er alt for travlt på mange afdelinger og institutioner? Det tror vi ikke.
Stop for udlicitering i budgetåret af væsentlige områder, så et nyt regionsråd selv kan tage stilling. Det er åbenlyst ikke noget, der interesserer flertallet bag budgetforliget. Enhedslisten synes faktisk, at vi har så mange dårlige erfaringer, at vi må tage det alvorligt og ikke acceptere den ensidige tilgang, der er til udlicitering og privatisering. For kort tid siden fik vi f.eks. en henvendelse fra DI. DI tager for givet, at udbud af opgaver som Økonomi- og Indenrigsministeriet har kendt ”egnet til konkurrenceudsættelse” altid vil føre til effektivere og bedre løsninger. DI’s egen vurdering er, at der generelt kan opnås en gevinst på 10-15 pct. af udgifterne. Denne vurdering siges at være baseret på ”studier af konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor”, men hvilke studier, der er tale om, har jeg ikke fundet ud af.
Det er oplagt, at konkurrence mellem flere potentielle leverandører, herunder regionen selv, kan føre til bedre og billigere løsninger. Men der er også ulemper og omkostninger ved udlicitering og privatisering – modargumenter, som sjældent nævnes
• transaktionsomkostninger (bureaukrati) i forbindelse med udliciteringsproceduren,
• øgede administrative byrder ved fx kvalitetskontrol, kontrol af virksomhedernes løn- og produktionsforhold (fx om virksomheden lever op til overenskomster)
• øget risiko, fordi kontrakter ikke altid overholdes og virksomheder kan gå ned.
• mindre fleksibilitet i kontraktperioden
• risiko for lock-in effekter, dvs. at regionen med tiden kan blive afhængig af en (stor) partner og ude af stand til selv at løse og byde på opgaven
Hvis man ser på størrelsen eller mængden af opgaver, der konkurrenceudsættes her i regionen – sammenlignet med alle regioner, så kan det diskuteres, om Region Syddanmark ikke skulle interessere sig for grundene til, at fx region Midtjylland og Hovedstaden har konkurrenceudsat så meget mindre. Men det vil I som sagt ikke.
Så når vi ikke har tilsluttet os budgetforslaget, så er der dels tale om, at vi fik for lidt i den rette retning, og at netop dette budget er et godt afsæt til at diskutere, hvor vi står som regionsråd. Det er det sidste budget, vi laver sammen, og det er det budget, der skal gennemføres af et nyvalgt regionsråd. Det er derfor oplagt at foretage en status på de sidste 4 år.
Enhedslisten stillede ved sidste valg op med et ønske om og mål for at åbne op for en topstyret og bureaukratisk region. En region, der var kendetegnet ved regionsrådsformanden, der til sidste valg opnåede næsten 95.000 personlige stemmer.
EL vil gerne tage noget af æren for den udvikling, der er i sat gang i regionen, men det var nok Carl Holst selv, der skabte en pivåben motorvej, som vi andre vedvarende kan boltre os på. En ny regionsformand søgte og skabte – det vil jeg gerne understrege og anerkende: skabte – bedre muligheder for den demokratiske debat og politiske beslutninger.
Men der er stadigvæk et stykke vej hen til der, hvor vi kan bruge medarbejdernes ønsker om og mål for en arbejdsplads hvor faglig stolthed, åbenhed og demokrati er i højsædet. Derfor har vi også valgt, at støtte forslaget om en videreføres af whistle blower-ordningen, således at det stadigvæk bliver mulighed for at videregive sine bekymringer ad den vej.
Faglig stolthed, åbenhed og demokrati præger tilsyneladende ikke den førnævnte sag på Svendborg Sygehus, der tilsyneladende er en uskøn sammenblanding af mangel på ressourcer og mangel på gennemsigtighed i beslutningerne og deres grundlag. En situation, hvor der har været sat spørgsmålstegn ved patienternes sikkerhed. Vi forventer at den dårlige presseomtale vil sikre at der nu handles til gavn for patienter og ansatte.
Til sidst vil jeg citere venstres Bo Libergren, som jo trods alt engang imellem siger noget rigtigt: ”Den ene kommune og region efter den anden lander i disse dage brede budgetforlig. Typisk med en større eller mindre gavebod, finansieret igennem luft i driften, så den politiske opposition slet ikke kan sige nej til at være med. Det er dygtigt og klogt lederskab af borgmestre og regionsrådsformænd, uanset partifarve, at få (næsten) alle med. Ikke mindst i et valgår”.
Godt nok sagde han det om Budgetforliget i Odense Kommune. Men det kunne såmænd lige så godt have været om Regionen. Hvorfor i det mindste SF og Alternativet ikke har set dette kan jo undre, når man betænker hvilke borgere, de repræsenterer.
