Læserbrev af Per Holscher, sygeplejerske, Faglig Konsulent i DSR, Kandidat for Enhedslisten til Regionsrådsvalget
Den danske velfærdsmodel har været under pres og nedbrydning fra skiftende regeringer i de seneste år. Påstanden er, at man ikke mener, at der er råd til at opretholde denne model. Det kan undre, da det danske samfund aldrig har været så rigt, som det er nu. I stedet har man i mange år oplevet, at man har lettet selskabsskatterne. I 1995 var selskabsskatten på 35% og den en nu på 22% med et fald på 3% de seneste 4 år. Samtidig er grænsen for betaling af topskat ekstraordinært blevet hævet de senere år og stærke politiske kræfter ønsker topskatten ophævet. Uligheden i formue i det danske samfund er også blevet meget større i mange år.
Der er råd til vores velfærdsmodel, og der er behov for en kraftig udbygning af velfærden. Det kræver dog at vi, der har mulighed for det, er indstillet på at betale til en mere solidarisk samfundsmodel, hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.
Et vigtigt element i den danske velfærdsmodel er sygehusvæsenet herunder sygehusene i regionerne. Jeg oplever selv i mit arbejde som faglig konsulent, at udviklingen er blevet stadig værre i mange år, til stor skade for den pleje og behandling som borgerne får, og et dårligt arbejdsmiljø, som de ansatte må leve med. Sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale, som yder en kæmpe indsats, er ofte ramt på deres faglighed, hvor man igennem en arbejdsdag må yde en pleje og behandling, de har vanskeligt ved at stå inde for. Diskussionen er lige nu, om man skal afskaffe effektiviseringskravet med en årlig besparelse på 2%. Det skal man uden tvivl, men det vil ikke kunne løse de enorme problemer, der er indenfor sygehusvæsenet.
Skat er nu i gang med en genopretningsplan efter at have været udsultet af skiftende regeringer gennem en årrække. Man forventer, at der skal bruges 6-7 milliarder på denne genopretning. Man må håbe at denne plan lykkes, da et velfungerende skattesystem er hele grundlaget for vores velfærd.
Der er også brug for en genopretningsplan for de danske sygehuse. En genopretningsplan af det danske sygehusvæsen vil dog betyde et beløb i en hel anden størrelsesorden end for skat, men er helt nødvendig, for at komme tilbage til den velfærd, som vi havde tidligere. Derudover er der behov for en udbygning af velfærden på flere områder.
Der er stor ulighed i sundhed. Det viser sig både i den levetid forskellige befolkningsgrupper har og i kvaliteten af den sundhed, man har i livet. Vi er stolte af, at vi har et sundhedsvæsen, hvor der er lige adgang til gratis ydelser til pleje og behandling. Dette er dog en sandhed med modifikationer, da egenbetalingen i det danske sundhedsvæsen udgør ca. 30 milliarder om året. Denne egenbetaling er bl.a. til tandlæge, medicin og anden behandling i sundhedssektoren. Vi kender nok alle til, at det kan være en stor belastning på økonomien, at betale egenbetalingen til tandlæge med videre. Der er dog mange, som ikke har mulighed for at bruge disse velfærdstilbud, da de ikke har råd til det. Vi bør have et mere solidarisk samfund, hvor alle har mulighed for gratis hjælp til den nødvendige pleje og behandling.
Hvis man fortsat ønsker et velfærdssamfund, er der behov for et opgør med de politiske kræfter som nedbryder velfærden i disse år. Det kræver at alle gode kræfter samles i et opgør mod denne politik, og det kræver også, at Danske Regioner herunder Region Syddanmark gør opmærksom på, at de ikke kan løse de opgaver, der forventes af dem med den økonomiske ramme, som man indtil nu har fået i forhandlingerne med regeringen. Det sker desværre ikke i Region Syddanmark, hvor det brede budgetforlig for 2018 mellem de politiske partier minus Enhedslisten, tegner et rosenrødt billede af forholdene i sygehusvæsenet, og hvor tidligere vedtagne besparelser fortsætter fremadrettet.
