Tale af Vibeke Syppli Enrum, Enhedslisten, til førstebehandlingen af budget 2019, den 27. august 2018
Vi har de penge til rådighed, vi har – tosset lovgivning med alt for snævre og ufleksible rammer. Vi kan ikke opkræve skatter, der dækker de egentlige behov i regionen. Vi har f.eks. sociale institutioner, der må underlægges kommunernes lyst eller evne til at betale prisen. Vi står overfor en regering, der i en valgkamp oprettede regionerne – eller opfandt dem – og nu med indgangen til en ny valgkamp truer med at nedlægge regionerne. Hvor ansvarligt er det? Og hvad kan man mene om sådan en samarbejdspartner?
Hurtig udredning og behandling, ændring på opgaveløsningen, sammenhæng og kvaliteter for patienterne og plads og rum for personalet, så de kan bruge deres faglighed til at nå nogle af de mål, der ligger i økonomiaftalen med staten . Det betvivler vi nås med de beskedne rammer, der er afsat. Kreativitet og omstilling kræver tid til at tænke og ressourcer til at nå de bedste løsninger.
Finansieringen – eller rettere rammestyring med en række begrænsninger – er ikke i sig selv et problem – med det virker noget uigennemskuelig, og dermed svært at se i et decentralt perspektiv, der normalt er med til at sikre, at vi anvender de alt for få ressourcer på en fornuftig måde. men der skal færre patienter ind i sengene, flere ud i speciallægeprakisis og tilsyneladende færre i ambulant behandling og færre genindlæggelser.
Svært at se, at kommunerne har økonomisk råderum til at løse nogle af disse opgaver.
Men når det nu er sådan, så må vi prioritere de opgaver, vi skal løse. Det er vi med på. Selvom vi måske ikke har så stor respekt for regionens hidtidige rettidige omhu, der har betydet, at vi i modsætning til andre regioner ikke skal ud i en spareomgang. Der er vel dybest set tale om, at vi ikke har anvendt de tildelte ressourcer i tidligere år til gavn for borgerne dvs patienter og deres pårørende.
Som sagt bliver det svært, men vi vil i det mindste have nogle fingeraftryk med, som sikrer at regionen politisk gå i en fornuftig retning
De andre partier har allerede nævnt en række gode forslag til forhandlingerne. Retspsykiatrien, ventetid på høreapparater, sociolance, skadeklinikker, opsøgende undersøgelse / behandling i eget hjem, mulighed for strålebehandling i Flensborg, fødsler i Svendborg m.m.
Af Enhedslistens ønsker til budgettet fra 2019 skal kort nævnes:
Indenfor det somatiske område skal der ansættelse yderligere personale, især på områder / afdelinger, hvor der er åbenlyse problemer.
Det gælder også psykiatrien. her mangler der både senge og personale. Vi har set mange fornuftige forslag indenfor psykiatrien, men det vigtigste for EL er blivende ordninger med nødvendige senge og personale.
Og en særlig støtte for de mest sårbare patienter, så vi kan sikre en større lighed i sundhed.
Vi vil stadigvæk have mere personale til hospitalsrengøringen.
Vi må bruge pengene – de få ressourcer – fornuftigt, og vi ser ikke den store fornuft i at lade opgaver udføres af private virksomheder . Og det er, som der så korrekt siges, et politisk valg.
Det gælder også miljøet, hvor energibesparelser er oplagte, men især omkostninger omkring forurening af grundvandet, hvor der, i følge Danske regioner, gennem gamle maskinstationer, gartnerier og landbrug er en alt for høj koncentration af pesticider. Og så ønsker vi også også et større fokus på økologisk mad på vores institutioner.
På trafikområdet, hvor vi igen ser tiltag på forringelser af bustrafikken. Især er vi utilfredse med nedskæringer på Fynbus hvor der er tale om, at mindst en rute der fungerer i forhold til unge, der er i uddannelse fx på Nyborg og Faaborg gymnasier.
Enhedslisten plejer at sige, at når de ansatte skal spare, så skal vi politikere også,, så vi mener også denne gang at vi skal gå udgifterne til det politiske arbejde efter og se hvor vi kan spare.
