Kort sagt har aftalen mellem Danske Regioner og Finansministeriet ikke sikret, at der reelt kan foretages et løft i velfærden i regionens budget for 2020. Det har flertallet accepteret. Det har Enhedslisten ikke og vi er derfor ikke en del af aftalen.
Aftalen om budget 2020 for Region Syddanmark indeholder mange visioner og mange velmente initiativer, eller “sætter skibe i søen” som regionsrådsformanden siger det – men måske for mange? Vi er tilfredse med fokus på , klima- og miljøområdet, men hvad gør vi hvis der ikke kommer midler udefra? Og budgetaftalen hjælper desværre ikke på arbejdstempoet i forhold til regionens største arbejdsopgave, sundhedsvæsenet. Hverken på sygehusene eller i de sociale institutioner.
Efter Enhedslistens vurdering SKAL der flere penge og hænder ud til afdelingerne, så de basale opgaver kan løses og arbejdsmiljøet og patientsikkerheden forbedres. Patienterne kommer kun i centrum, hvis der er tid til den enkelte. Sygdomsbehandling må aldrig blive på samlebånd og at blive rask kræver både tid og omsorg – det kræver tid.
Den nye regering har lovet at “pengene skal følge med, når der bliver flere børn og ældre, og der skal sikres et løft af velfærden ud over det demografiske træk. ” Altså at der afsættes flere penge end demografien kræver, og at der dermed peges i en ny retning uden årlige budgetnedskæringer.
De er fint at økonomiaftalen giver regionerne et reelt nettoløft på 1 mia. kr. men er det nok? Det er endvidere positivt, at omprioriteringsbidraget afskaffes, selvom det udgør et mindre beløb og der er kommet andre tiltag som teknologibidraget.
Vi vurderer som andre partier, at der nok kommer et tilskud til psykiatrien, men hvor og hvor meget kan vi selvfølgelig kun gisne om.
En mere kritisk gennemgang af økonomiaftalen for 2020 må stille spørgsmålet om budgettet vokser med det såkaldte demografiske træk? – Og om parterne oveni tager fat på, at indhente tidligere års efterslæb i ressourcerne til velfærden?
Tilbage til demografien. Det kan forstås på to måder: Det rene demografiske træk, hvor ressourcerne til velfærden direkte følger befolkningens antal og alderssammensætning – og dermed fastholder en uændret standard. For regionerne udgør det umiddelbare demografiske træk netop omkring 1 mia. kr. hvilket også er den reelle størrelse af løftet i aftalen for 2020. Aftalen sikrer dermed i modsætning til, at tidligere års aftale – som den borgerlige regering indgik – at velfærdens standard bevares i det kommende år. Og det er vel det der har fået flere til at støtte op om aftalen.
Det fulde demografiske træk, som betyder, at ressourcerne til velfærden følger befolkningens velstandsudvikling, eller mere konkret, væksten i bruttonationalproduktet, og giver midler til at udvikle velfærden med ny eller bedre service, ny /bedre teknologi og materialer – fx ny medicin – samt bedre kvalitet. En del af de afsatte midler i budgetaftalen bruges netop på den slags opgaver, men ressourcerne rækker efter vores mening ikke til både at sikre et godt arbejdsmiljø gennem et nedsat tempo med tid til omsorg – samtidigt med at servicen i form af behandling forbedres / fornyes.
Der har været tvivlsomme ressourcerne til det fulde demografiske træk, der ifølge Finansministeriet beløber sig til 2 mia. mens VIVE vurderer at der skal anvendes op 3 mia. kr. Det betyder, at regionsaftalen er i underskud med op til 1½ mia. kr. i forhold til at sikre fuld udvikling og opdatering af velfærdsservicen i 2020.
Derudover er det skuffende, at økonomiaftalerne ikke i det mindste begynder at indhente efterslæbet efter en borgerlig økonomisk sparepolitik. Det siger sig selv, at man ikke kan forvente og kræve, at et så stort milliard-efterslæb indhentes med et slag. Men det skuffende er, at økonomiaftalerne ikke tager fat på at hente det ind. Og det er vores største anke.
Der er råd til et velfærdsløft – det er bare ikke aftalt. Den nye regerings ‘kasseeftersyn’ bruges til at signalere, at der er (for) stramme økonomiske rammer. Det er vi uenige i.
