Folder udgivet af Enhedslisten Syddanmark i april 2019: I Enhedslisten ønsker vi et sundhedsvæsen for alle, mere lighed i sundhed, bedre psykisk sundhed, trygge fødsler og et sundt arbejdsmiljø. Det er vi klar til at prioritere, også økonomisk.
Der er brug for ressourcer, ikke reformer
Så kom Lars Løkke endelig med sundhedsreformen, og som forventet er der lagt op til store strukturændringer på sundhedsområdet. I Enhedslisten i Syddanmark er vi helt enige med de faglige organisationer: Der er ikke brug for nye reformer og nye strukturer. Der er brug for flere ressourcer.