Valggrundlag

Enhedslistens valggrundlag til regionsvalget 2021 – Region Syddanmark. Et rødt og grønt program fra de “rød-grønne”.

For et bæredygtigt, solidarisk og demokratisk samfund

Enhedslistens mål er et rødt samfund, der bygger på grønne værdier hvor klima- og miljøtiltag sikres gennem en lokal, selvorganisering og selvforvaltning.

Denne form for demokrati kræver befolkningen deltagelse hvorfor vi kæmper for mere offentlighed i forvaltningen, større indflydelse til lokalsamfundene og øget bruger / borger indflydelse på alle niveauer.

SUNDHED TIL ALLE – BEKÆMP ULIGHED I SUNDHED

Danmark har et godt og offentligt sundhedsvæsen, hvor alle har ret til gratis behandling. Eller sådan er det i hvert fald i de fleste tilfælde.

Sundhedsområdet er langt det største område for regionsrådets arbejde, og har også fået større fokus efter Covid-19. Men den samlede sundhedspolitiske indsats omfatter også den statslige og kommunale indsats, blandt andet omkring forebyggelse og genoptræning, og samtidig er det problematisk at de økonomiske rammer for regionernes arbejde fastlægges af staten.

Mange lever længere, samtidig med at flere og flere lever med kroniske sygdomme, får avancerede behandlinger eller dyr medicin. Dette har givet et kæmpe pres på sundhedsvæsenet, der samtidig får pålagt flere og flere opgaver.

Udfordringer med flere kronisk syge, flere ældre, en voksende befolkning, stadig flere og mere avancerede behandlinger og dyr medicin presser sundhedsvæsenet, og samtidig bliver behovet for mere sammenhængende forløb for patienterne større, når specialiseringen øges.

Stramme aftaler for kommuner og regioner har ikke givet de nødvendige økonomiske midler til at løse opgaverne. Dette har ført til besparelser og effektiviseringer samt et pres på de fælles offentlige løsninger hen mod øget udlicitering og privatisering.

Der er ikke lighed i sundhed, og så længe vi har et samfund med stor social ulighed, vil vi også have ulighed i sundhed. Opvækst, levevilkår, uddannelse, arbejdsmiljø og andre sociale faktorer spiller en afgørende rolle for hvilke sundhedsrisici man udsættes for, og i hvilket omfang man har mulighed for at træffe sunde valg.

Forebyggelse er nødvendig for at få mere lighed i sundhed, men vi må aldrig gøre sundhed alene til et individuelt ansvar. Det handler om meget mere.

Der har længe været stærkt fokus på den enkeltes individuelle livsstil, ikke mindst kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner. Disse vaner har uden tvivl stor betydning for sundhed, men den personlige livsstil hænger tæt sammen med opvækst samt leve- og arbejdsvilkår. Derfor er den enkeltes livsstil ikke kun den enkeltes ansvar. En grundlæggende indsats for lighed i sundhed må rette sig mod levevilkår i bred forstand, herunder uddannelse, indkomst, arbejdsvilkår, tryghed, sociale relationer m.m.

Samtidig er der også ulighed indenfor sundhedsvæsenet. Når man først får en sygdom, er der forskel på hvilken behandling man får, alt efter hvilken baggrund man kommer med. Dette skyldes

Egenbetaling er med til at øge ulighed i sundhed og øger yderligere risikoen for udstødelse, når en syg og arbejdsløs borger ikke har råd til at få den rette behandling. Uligheden øges også markant, når et folketingsflertal f.eks. indfører gebyr for tolkning i sundhedsvæsenet.

Enhedslisten ønsker, at al nødvendig sundhedsbehandling er gratis for borgeren. Dette gælder også psykolog-behandling, fysioterapi, medicin, tandlægebehandling m.m., herunder også tolkning. Vi arbejder derfor for at reducere omfanget af egenbetaling og brugerbetaling i forhold til en række sundhedsydelser.

Flygtninge, asylansøgere og migranter skal have sundhedshjælp og behandling af sygdom på lige fod med danske statsborgere. Det gælder f.eks. ret til svangeromsorg og fødsel uden vederlag for alle kvinder og børnevaccination til børn. Det er i alles interesse, at børn får en god start på livet og undgår sygdomme, der kan bekæmpes.

DET NÆRE

I flere årtier er der sket en øget specialisering og centralisering i sundhedsvæsenet. Specialiseringen har ofte givet en bedre kvalitet i behandlingen, men samtidig har den sammen med centraliseringen gjort det sværere at se den hele patient, samtidig med at borgerne har fået længere til de forskellige sundhedstilbud.

Der er ingen tvivl om, at den øgede specialisering gør lægerne dygtigere til lige præcis det, de er specialister i. Til gengæld kan de ikke se hele patienten.

Nedlæggelsen af lokale sundhedstilbud har gjort, at mange har fået længere til nærmeste sygehus, skadestue og andre sundhedstilbud. I Enhedslisten har vi været imod denne udvikling, og ønsker som minimum at fastholde de fungerende skadestuer, hvor de ligger i dag og genåbne skadeklinikker i samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger. Vi ønsker at bevare et nærhedsprincip, der skaber tryghed for borgerne samtidig med, at vi sikrer specialiseret behandling, hvor der er behov for det.

Vi vil også gøre op med den kassetænkning, som er en hindring for et godt samarbejde mellem kommuner og region. Kommunerne betaler for de borgere, der er indlagt på hospitalet, mens de er indlagt, og har samtidig fået stadig flere opgaver med at tage imod borgerne og sørge for rehabilitering, når de kommer ud fra hospitalerne. Desuden har kommuner en stor opgave med at forebygge sygdom.

Mange forsøg er gjort med kontaktlæger, kontaktsygeplejersker, forløbsprogrammer, forløbskoordinatorer, og nu hedder løsningen ”patientansvarlig læge”.

Sundhedshuse bliver en vigtig del af det nære sundhedsvæsen. Især i de kommuner, hvor borgerne får længere til et sygehus. Tværfaglighed.

Det kræver, at regionen ophører med at udskrive patienterne alene fordi de er færdigbehandlede, uden at have sikret, at den nødvendige efterfølgende hjælp og støtte er aftalt i et tæt samarbejde med kommunen og med ”egen” læge.

SYGEHUS

Enhedslisten ønsker at fremme offentlige sygehuse og det skatteyderbetalte sundhedsvæsen. Et velfungerende og sammenhængende sundhedsvæsen er en grundsten i vores velfærdssystem.

Den teknologiske udvikling går meget hurtigt og har betydet meget kortere og bedre udredningsforløb. Samtidig har en øget specialisering betydet, at mange af sundhedsydelserne nu er blevet centraliseret. Det har medført af et meget stort antal små og mellemstore sygehuse er nedlagt for at udnytte stordriftsfordele, men med ulemper for både patienter og personale som følge. Centralisering af visse specialiserede områder kan være nødvendigt, men det skal altid ske ud fra en faglig vurdering og ikke blot for at spare penge.

Der er gjort meget for at nedbringe ventetider for patienter, især på kræftområdet. Det har dog medført en stor skævhed i behandlingen, hvor ventetiderne er uacceptable for nogle sygdomme, der ikke har så stort fokus.

PSYKIATRIEN

Psykiatrien har gennem en længere år­række har været underprioriteret i forhold til den øvrige sundheds­sektor. Dette sker samtidig med, at psykiske lidelser er i voldsom vækst. Det ser vi både i antallet af mennesker der rammes af stress, og i antallet af mennesker der får en psykiatrisk diagnose. Samtidig er arbejdsforholdene for de ansatte i psykiatrien præget af pres, manglende tid og nogle steder en konstant frygt for at blive udsat for vold og overgreb.

Antallet af unge, der udøver selvskade og som lider af spiseforstyrrelser er kraftigt øget. Flere og flere børn udstyres med en diagnose og flere og flere børn og unge får medicinsk behandling for deres lidelse, selv om langtidsvirkningerne på unge er ukendte.

Antallet af mulige diagnoser steget parallelt med en medicinalindustri, der har set en økonomisk interesse i at tilbyde psykofarmaka. Samfundets normalitetsbegreb og snævre succeskriterier bevirker, at behandling af borgerne skal resultere i arbejde eller uddannelse. Dette bidrager til at sygeliggøre og marginalisere dem der ikke passer ind. Dette normalitetsbegreb skal vi af med.

Enhedslisten vil i Regionsrådet arbejde for at der i behandlingspsykiatrien udvikles en kultur, der fremmer en menneskeopfattelse baseret på respekt og ligeværd. Man skal møde det psykisk sårbare menneske som et helt menneske og ikke kun som patient.

Der skal arbejdes hen imod eliminering af tvang af enhver art. Det er allerede en målsætning at nedbringe såvel fysisk som medicinsk tvang, men hvis man udelukkende fokuserer på f.eks. at få antallet af bæltefikseringer ned, og i stedet tvangsmedicinerer flere patienter, er vi ikke kommet videre.

Der skal sikres det nødvendige antal sengepladser inden for psykiatrien, og der skal følge uddannet personale med. Efter mange års “effektiviseringer” er de store partier begyndt at tilføre psykiatrien flere midler, men der er lang vej før der er rettet op på mange års udsultning og manglende fokus på psykiatrien.

ARBEJDSMILJØ

Region Syddanmark er arbejdsgiver for mere end 25.000 ansatte, hvoraf mange af dem er ansat i sundhedssektoren. Regionsrådet har derfor et stort ansvar for de ansattes arbejdsforhold og trivsel.

Personalet har længe sendt nødråb, fordi de er alvorligt bekymrede ikke bare for deres arbejdsmiljø, men også for patienternes sikkerhed. Hvor galt det står til, kan aflæses af det stadig større beløb, der hvert år afsættes til patienterstatninger og de talrige påbud fra Arbejdstilsynet, som sygehusene får.

Vi har de seneste år oplevet, at de forskellige personalegrupper siger fra og at ”nok er nok” og at de er alvorligt bekymrede for patientsikkerheden.

Vi er overbeviste om, at et ordentligt arbejdsmiljø og arbejdsglæde i dagligdagen på hospitalerne er en betingelse for god behandling, pleje og omsorg for patienterne. Der skal tid og overskud til reel inddragelse af både patienter og pårørende. Men ansatte fortæller, hvordan de har svært ved at nå det, de ved er fagligt bedst, og det de helst vil gøre for patienterne.

Vi skal derfor have ledelser, der formår at udvikle personalets ressourcer – læger, sygeplejersker, terapeuter, kost- og ernæringspersonale, social- og sundhedsassistenter, portører m.fl. – således, at der til stadig er et effektivt sundhedsvæsen, der kan opfylde befolkningens sundhedsbehov.

Vi ønsker mere og bedre kvalificeret personale til de mange og specialiserede arbejdsopgaver, der er indenfor sundhedsvæsenet, både indenfor somatikken såvel som det psykiatrien. Dette både for de ansattes skyld, for sikkerhedens skyld og dermed også for patienternes skyld.

NYT OUH

Der bliver bygget nyt ”supersygehus” i Odense. I Enhedslisten anerkender vi behovet for at bygge nyt, men har været imod den måde det er foregået på. I de såkaldte kvalitetsfondsbyggerier er der indbygget et krav om, at sygehuset sparer 8% af hele driften, når det står færdigt. Det er helt urealistisk at det kan ske, uden at det går ud over kvaliteten, også selvom man får nye bygninger. Det har Region Syddanmark også erkendt, og er derfor begyndt at ”spare op” med besparelser i hele regionen, for at nå de 8% ved indflytningen. I Enhedslisten kan vi ikke acceptere en sådan fremgangsmåde.

Enhedslisten finder det umådeligt kortsigtet, at byggerier må ”beskæres” for at kunne gennemføres f.eks. ved, at man fravælger at bygge vaskeri, køkken, p-huse, patienthoteller eller ligefrem er tvunget til at beskære antallet af senge og fravælge hele behandlingsenheder. I stedet for at ”beskære” vil vi forsøge at få regionsrådet til at lægge et pres på folketinget for at afsætte tilstrækkelige midler til at kunne bygge ”fremtidssikrede” sygehuse.

Et fremtidssikret og fleksibelt sygehus af høj kvalitet kan kun kan blive en realitet ved at de nødvendige ressourcer tilføres fra staten.

Samtidig har vi været kritiske overfor de kontrakter der er indgået ved byggeriet. Manglende sociale klausuler har medført problemer med, at udenlandske lærlinge, der aldrig har været i Danmark, talte med i lærlingekvoten. Samtidig er 75% af de ansatte på byggepladsen er udenlandske statsborgere, hvilket ikke ligefrem noget der gavner beskæftigelsen lokalt.

MEDICIN OG FORSYNINGSSIKKERHED

Med det nyetablerede Medicinråd er der i princippet åbnet for, at den pris, sygehusapoteket skal betale, kan indgå i vurderingen af, om et nyt præparat kan blive standardbehandling på landets sygehuse.

Sygehusene må gerne benytte medicin der ikke er på medicinrådets liste over standardbehandlinger, men så skal afdelingen selv betale for den.

Vi finder beslutningen om at sælge Statens Serum Instituts vaccinefremstilling til en oliesheik katastrofal. Det gik ikke bare ud over de 500 medarbejdere, men fjernede styringen af vaccineproduktionen fra landet.

DET PRÆHOSPITALE

Enhedslisten ønsker, at ambulancekørslen i regionen udføres af det offentlige.

Efter skandalerne da den private virksomhed BIOS drev ambulancerne i store dele af regionen, blev det offentlige selskab Ambulance Syd etableret. Selskabet har været en stor succes, og klarer opgaven med ambulancekørsel i Region Syddanmark rigtig godt.

Den store gevinst, set med Enhedslistens øjne, er den øgede åbenhed et offentligt selskab giver. Regnskaber, ansættelsesvilkår, antal medarbejdere og lærlinge er noget som kan være svært at få ud af private virksomheder, men med det offentlige selskab får fællesskabet nu fuld indsigt og kontrol over det vigtige, livreddende funktioner i vores samfund.

Det er ikke aktionærer og direktører der skal tjene på folks ulykker. Derfor bør noget så vigtigt som ambulancetjenesten naturligvis være drevet af det offentlige. Ambulance Syd viser, at det både er bedre og billigere. Desuden har det vist sig som et forbillede for andre regioner.

RRIVATISERING OG UDLICITERING

Et eksempel på hvordan de private udnytter det offentlige system, er ved levering af høreapparater. Hvis de private skal levere høreapparater til regionens patienter, kan de gøre det til samme pris, påstår de. Det er også rigtigt nok, men det er slet ikke samme produkt som patienten får. Et høreapparat udleveret på regionens klinik koster ca. 1.400 kr., mens samme høreapparat med samme kvalitet og funktionalitet vil koste 30-35.000 kr. på en privat høreklinik. Godt nok er det inkl. undersøgelse og tilpasning, så regionens pris vil anslået nok være 4.000–4.500, hvis det skal være helt sammenligneligt.

DIGITALISERING

Digitalisering og ny teknologi kan blive en gevinst for patienterne, men det skal gøres med omtanke. Økonomiske overvejelser er naturligvis styrende, tit for styrende. Således er der store forventninger til, at nye systemer giver rationaliseringsgevinster, som kan finansiere implementeringen, når de engang er oppe at køre.

Et strålende eksempel på en for ivrig tilgang til ny teknologi, er et forsøg med rengøringsrobotter på OUH. Region Syddanmark postede millioner i projektet, men robotterne kunne ikke gøre rent hvis der var mennesker eller ting på gangene, og en enkelt gang kørte de endda ind i en patient.

En anden problematik, som Enhedslisten vil sætte på dagsorden, er den etiske omgang med meget store mængder data med yderst følsomme patientoplysninger. Det er oplysninger, som både forskere, medicinalindustri og forsikringsselskaber kan være interesserede i. Hertil kommer talrige eksempler på, at der ved fejl, manglende omtanke eller dårlig sikkerhed i både privat og offentligt regi lækkes oplysninger, som er strengt fortrolige.

Vi mener derfor, at digitale løsninger kun skal bruges, når patienten selv ønsker det, og hospitalet er sikker på, at patienten magter teknologien.

En øget digitalisering kræver også mere uddannelse til det personale, der skal håndtere teknologierne. Dette er ikke altid en selvfølge, og Enhedslisten vil derfor arbejde for, at de nødvendige midler til uddannelse følger med, hver gang der introduceres ny teknologi.

UNGDOMSUDDANNELSERNE

Her skal regionerne spille en større og mere aktiv rolle. I øjeblikket er der midlertidige regler, som åbner op for, at regionen kan regulere optaget på de enkelte uddannelsesinstitutioner, f.eks. ved at indføre et kapacitetsloft – eller gennem accept eller afvisning af forslag til nye uddannelser i bestemte områder. Formålet med det er at sikre, at de små gymnasier og erhvervsskoler i yderområderne kan overleve.

Hvad er problemerne i ungdomsuddannelserne? Først og fremmest et fald i ungdomsårgangene. Desuden er det i forvejen svært at skabe et elevgrundlag i tyndt befolkede områder, hvor de små gymnasier og erhvervsskoler også har svært ved at skabe bredde i uddannelserne og tiltrækkende valgfag. Det betyder at der skal tænkes i fagligt forsvarlige alternativer. Det kan være campusdannelser, samlæsning, web-baserede løsninger og meget andet.

For erhvervsuddannelserne gælder særligt, at praktikpladssituationen er håbløs og at der mangler ressourcer til skoleforløbene.

Politiske beslutninger er erstattet af markedsstyring. Taxametersystemet har kastet gymnasierne ud i en benhård konkurrence om eleverne. Og selvejet har betydet, at det enkelte gymnasiums særinteresser har reduceret fokus fra gymnasiernes fællesinteresser.

Vækst og fremgang på nogle gymnasier har resulteret i elevtilbagegang og økonomisk udsultning af andre.

Et af de problemer, som oftest rejses, er den sociale og etniske opsplitning af eleverne. Det er en forfejlet og overfladisk diskussion af problemerne. Derfor er forslag om kvoteordninger byggende på etnicitet ikke bare uacceptable i kraft af deres forskelsbehandling af elevgrupper. De tager heller ikke fat i de grundlæggende strukturelle og økonomiske problemer.

Enhedslistens opfattelse er, at en langsigtet og bæredygtig ændring af elevoptaget bedst kan ske ved at indføre gymnasiedistrikter, så de unge som udgangspunkt kommer til at gå i gymnasium i det område, hvor de bort. Det kan skærme de mindre gymnasier og gennem udforme gymnasiedistrikterne, vil der være gode muligheder for en mangfoldig elevsammensætning.

En distriktsmodel bør også omfatte de erhvervsgymnasiale uddannelser. Vel at mærke på en sådan måde, så elevernes valg af gymnasieretning respekteres og tilgodeses.

Med en omlægning til en distriktsmodel vil det være naturligt at tildele regionerne en stærkere rolle i styringen af gymnasieområdet, når det gælder fastlæggelse af kapaciteten og inddelingen af distrikterne. Samtidig må en sådan omlægning logisk indebære en ændring af den økonomiske, da det konkurrenceorienterede taxametersystem ikke længere vil give mening.

Enhedslisten skal indgå på alle andre måder hvor regionen har mulighed for at sikre borgerne uddannelse og efteruddannelse med henblik på at få bedste muligheder for at skal et godt liv.

Det gode liv kræver også fred og sikkerhed, hvorfor vi vil prioritere og sikkerheds- og fredspolitiske aktiviteter

SOCIALOMRÅDET I REGIONEN

Enhedslistens målsætning er: En højt specialiseret indsats med et kvalificeret fagligt miljø og netværk. Tværfaglighed i opgaveløsningen. Tidlig og forebyggende indsats, hvor det er muligt. Et solidt fagligt netværk med et kvalificeret rådgivningssystem. Vi ønsker derfor visitation af borgere, som er baseret på faglige kriterier og ikke primært på økonomiske overvejelser.

Rammerne for de specialiserede sociale tilbud blev ændret fundamentalt med kommunalreformen i 2007, hvor amterne blev nedlagt og regionerne oprettet.

For at sikre en høj kvalitet, en specialiseret, tværfaglig og tidlig indsats var området placeret i amterne – med et større befolkningsmæssigt underlag end kommunerne. Bl.a. bo- og undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til folk med autisme, senhjerneskader og andre grupper af udviklingshæmmede.

Men efter kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for en del af disse tilbud, mens andre blev regionernes ansvar. Kommunerne har siden stigende grad valgt selv at stå for tilbuddene, mens de henviser stadigt færre borgere til de regionale tilbud. Det er ikke længere faglige hensyn, der bestemmer om kommuner eller region står for tilbuddene. Nøgleordet var tidligere specialisering, men sådan er det ikke længere. Og området er blevet markedsgjort, fordi kommuner hver gang skal forhandle en individuel (og helst lav) pris, hvis de henviser en borger til et af regionens tilbud. Området er blevet marginaliseret i regionen med meget lidt politisk fokus, reelt er det embedsmænd, som står for det.

Mange afgørende beslutninger ligger i dag i kommunerne, ikke i regionen. En ændring af det nuværende system kræver beslutninger i Folketinget. Men under alle omstændigheder ønsker Enhedslisten større politisk fokus og ansvar på det sociale område i regionalt regi – så det ikke overlades til embedsværket eller ledelsen på de enkelte sociale centre.

Enhedslisten er imod et takstsystem baseret på en stadig mere detaljeret registrering af hvor mange timer, der skal bruges på den enkelte borger. Faglige ressourcer skal bruges til at udvikle kvaliteten, ikke til at forhandle individuelle priser mellem køber og sælger.

Enhedslisten er ikke imod forandringer, men vi ønsker en organisation, hvor man fortsat har ledere med et socialfagligt kendskab til området – i stedet for store enheder med en forretningsorienteret ledelse.

VIRKSOMHEDER I REGIONEN

Lokale arbejdspladser er en mangelvare. Enhedslisten vil støtte et mere demokratisk ejerskab i erhvervslivet. Demokratiske virksomheder er et vigtigt redskab til at modvirke den voksende økonomiske ulighed, sikre gode arbejdsvilkår og samtidig øge borgernes demokratiske indflydelse i samfundet.

Men hvad er demokratiske virksomheder? Det er, når ejerskabet er spredt ud til større grupper af interessenter. Det kan være medarbejdere, producenter, kunder, brugere eller lokale beboere. Demokratiet betyder én person, én stemme. Alle har lige stor indflydelse, er med til at vælge ledelsen og bestemme rammerne for de daglige opgaver. På den måde adskiller de sig fra f.eks. aktieselskaber, hvor indflydelsen afhænger af aktiepostens størrelse.

Vi har en lang tradition for demokratisk ejerskab, f.eks. fælleseje og andelsselskaber. Men vi må sikre bedre rammer for at udvikle den demokratiske erhvervssektor. Det kan gøres på flere måder.

Folketinget må hjælpe gennem at etablere en ny lovreguleret demokratisk selskabsform, sikre tilbudspligt til medarbejdere og forbrugere ved virksomhedssalg, understøtte generationsskifter, hvor ejeren sælger virksomheden til medarbejdere eller forbrugere, bl.a. med mulighed for gunstige skattefradrag.

Der skal gives gode vilkår for iværksættere, som vil starte nye demokratiske virksomheder. Her kan regioner og kommuner gennem udbud og partnerskaber hjælpe til. Gennem f.eks. en portal kan disse virksomheder sikres viden om offentlige udbud med særlige skattefordele. Der skal sikres bedre adgang til kapital gennem etablering af offentlige og branchefinansierede investeringsfonde eller gennem lokale fællesskaber. Demokratiske tiltag skal støttes, f.eks. ”crowdfunding”, hvor borgerne udlåner, donerer eller investerer mindre beløb udenom bankerne.

Socialøkonomiske virksomheder (SØV) er en anden form for demokratiske virksomheder. Her kan udsatte borgere få udviklet deres kompetencer og blive en del af et arbejdsfællesskab – nogle kommer derefter i arbejde å almindelige vilkår, mange kommer i flexjob/skånejob, andre går i uddannelse.

SØV løser mange steder opgaver, som ellers ikke ville blive løst, f.eks. cafédrift i kultur- og sundhedshuse, butikker og caféer i landdistrikter eller udsatte boligområder, pleje af offentlige grønne arealer.

Myndigheder, f.eks. kommuner indgår partnerskabsaftaler med SØV, som garanterer at kunne levere bestemte ydelser, f.eks. uddannelsesforløb for særlig udsatte målgrupper, mens myndighederne garanterer at købe for et beløb hvert år.

SØV kan have flere forskellige typer indtægter, evt. også frivillige. I fremtiden kan SØV sikre: Bedre adgang til arbejdsmarkedet for udsatte, opkvalificering og efteruddannelse.

KLIMA

Både nationalt, regionalt og kommunalt er klima et af de vigtigste områder for Enhedslisten (EL). De ambitiøse målsætninger om CO2-reduktioner skal følges op af reelle politiske klimatiltag, som konkret, mærkbart og målbart reducerer klimaaftrykket.

Klima- og bæredygtighed skal tænkes sammen med trafikpolitikken i regionen. Vi vil skubbe på for, at Region Syddanmark opfylder klimamålene og går forrest, når det gælder bæredygtig energipolitik og trafikpolitik.

ENERGI

Enhedslisten arbejder for, at regionen i 2040 forsynes 100 procent af vedvarende energi. Vi vil satse på vind, sol, geotermik og bølgekraft. Det er reelle grønne energikilder. Energi fra biomasse (halm, træpiller, bioethanol, biogas m.v.) er ikke en farbar langsigtet strategi, da det fortsat vil medføre udledning af CO2. Derfor siger vi konsekvent nej til biomasse som ”overgangsstrategi”. Vi vælger en bæredygtig strategi, hvor der ikke skal investeres i dyre biomasse-anlæg, som binder os i mange år fremover.

De af regionens bygninger, som endnu ikke er blevet energirenoveret, skal prioriteres, så vi opnår energibesparelser. Renoveringer såvel som nybyggeri skal ske bæredygtigt – både hvad angår miljøbelastning, energiforbrug og fysisk placering. Regionen kan også lave aftale om at dække sit el-behov ved kun at købe strøm fra reelle grønne energikilder.

Ved alle energirenoveringer og nybyggeri har vi mulighed for at skabe nye arbejdspladser. Arbejdspladser, hvor regeringen skal anvende sociale klausuler med krav til leverandørerne om danske løn- og arbejdsvilkår og sikring af praktik- og lærepladser.

MILJØ

Miljøet er truet af giftstoffer som sprøjtegifte, kunstgødning og medicin, der udledes til søer, vandløb og havet. Enhedslisten vil have forbud mod sprøjtegifte i både landbrug og private haver for at beskytte vores økosystemer, flora, fauna og sundhed.

I de senere år har der også været bekymrende rapporter om mikroplast, som forurener både fødevarer, dyreliv og økosystemer. Vi kæmper for at nedbringe plastmateriale og varer fremstillet til engangsbrug. Vi vil have mere genbrug, cirkulær produktion.

Regionen har ansvaret for at forhindre forurening af overfladevand i vandløb, søer og havet. Enhedslisten kæmper for at få genoprettet vandløb til god økologisk tilstand og få stoppet udledning af giftstoffer til hav- og sømiljøer.

Med et ”forsigtighedsprincip” vil Enhedslisten sikre og beskytte både vores vandmiljø og vores drikkevand. Det skal forbydes at sprøjte i indvindingsopland – netop for at sikre grundvandet og rent drikkevand til fremtidige generationer.

JORDFORURENING OG MILJØKONTROL

En del af miljøindsatsen er mod jordforurening og ved udlægning af områder til råstofudvinding.  Kortlægning og afværgelse af jordforurening skal ikke være underlagt økonomiske restriktioner, men udelukkende styres af faglige og sundhedsmæssige overvejelser.

I regionen er der flere ”generationsforureninger”, f.eks. Grindsted fra det daværende Grindstedværket og i Nordborg på Nordals med forurening fra Danfoss. Da det var staten, der i sin tid gav lov til deponering, fastholder EL, at det er staten, der må betale for de omfattende skader.

Enhedslisten vil presse på for, at arbejdet med oprydning efter generationsforureningerne fortsætter med større styrke – samt at der altid skal følges et forsigtighedsprincip ved tilladelse til udvinding, udledning og deponi. Selv om stoffer i dag er godkendt eller er under de nuværende grænseværdier, så er det, der vejer tungere, hensynet til kommende generationers sundhed og natur.

Miljøkontrollen ligger i dag hos kommunerne, som nogle steder har en utilstrækkelig faglig ekspertise eller ligger under for lokalt politisk eller økonomisk pres. Desuden går meget miljøproblematik og forurening over kommunegrænserne. Helheden i miljørelaterede beslutninger fik geografisk og fagligt tabt ved strukturreformens indførelse af regioner og nedlæggelse af amter, Det var forkert at separere kortlægning og oprydning af jordforurening fra andre regionale miljørelaterede opgaver. Derfor vil Enhedslisten have opgaven med miljøkontrol flyttet til regionerne.

RÅSTOFFER I REGIONEN

Vi vil begrænse de udlagte graveområder. Vi vil ikke grave i områder med fredskov eller tæt på Natura 2000-områder. Her skal vi i stedet udvide den vilde natur. Det skal samarbejdes med kommuneplanerne. Og vi skal ikke udsætte sådanne projekter i 10-20 år, fordi der først skal graves råstoffer.

Enhedslisten erkender, at der er brug for råstoffer. Men vi ønsker en national beslutning om at råstoffer ikke skal være en privatkapitalistisk forretning. Indtil da må der ske en afgiftsforhøjelse. Det er på kort sigt en vej frem, som kan være med til at aflaste for gener i de områder, hvor der graves. Det er typisk stadig tættere på borgerne – og afgifter kan hjælpe kommuner med udgifter til veje, cykelstier og omfartsruter.

Råstoffer i regionen er sand, grus, sten, ler, bentonit og klæg. Det ligger der, hvor istiden efterlod det. I Syddanmark er især den sydøstlige del af Jylland rig på råstoffer, som udvindes i privatkapitalistisk regi og værdi sættes efter udbud og efterspørgsel.

Råstoffer er en begrænset ressource, som bør tilhøre fællesskabet, ikke tilfældige grundejere. Råstoffer skal bruges med omtanke – og bæredygtigt. Fx gennem cirkulær økonomi, bæredygtigt byggeri og infrastruktur.

Kun 10 procent af forbruget kommer i dag fra genanvendelse. Råstofplaner og gravetilladelse var før baseret på et ønske om at skaffe råstoffer billigst muligt – særligt til det store offentlige forbrug. Sådan ser man ikke på det i dag, men man er stadig ikke i stand til at sikre en bæredygtig anvendelse.

De konkrete ændringer ses i dag i begrænsning af grave- og interesseområder (fremtidens graveområder), en kortere planperiode og lokale aftaler om kortest mulige gravetilladelser. Politisk er der enighed om efterbehandling til gavn for lokalområder. Der er også mål om levering og anvendelse lokalt, selv om geografien driller. For nogle områder er storleverandører af råstoffer, andre er fattige på råstoffer.

De nye tendenser, kaldes et paradigmeskift i råstofudvindingen, tager hensyn til miljøet. Men vi skal sikre, at det bliver til mere end fine ord. Og dermed også sikre den biologiske mangfoldighed.

Der skal tages hensyn til menneskers sundhed og velvære og til drikkevandet. Der skal tages højde for klimaændringer, som giver mere nedbør og dermed stigende grundvand. Der skal tages hensyn til vores kulturarv, de arkæologiske fund.

NATUR

Enhedslisten vil, at vi skal værne om vores fælles natur, stoppe tilbagegangen for truede arter og bevare naturtyperne i det åbne land. Naturen har en værdi i sig selv og skal have plads i landskabet på egne præmisser – ikke kun som rekreative områder eller tilflugtssteder. Derfor arbejder vi både nationalt, regionalt og kommunalt for at udlægge arealer til natur med naturpleje, for at genslynge åer og vandløb og skabe god økologisk tilstand i havet.

Vi vil have et landbrug og et fiskeri, som respekterer naturens grænser og bidrager aktivt til løsning af samfundets store udfordringer i forhold til beskyttelse af natur og drikkevand og til at skabe liv, udvikling og fællesskab i landdistrikterne.

Vi står nu i en biodiversitets-krise, den sjette masseuddøen, hvor arter forsvinder i alarmerende hastighed. Derfor arbejder Enhedslisten for, at naturen får mere plads, så vi bevarer de forskellige naturtyper og stopper tilbagegangen af arter.

TRAFIK

Enhedslisten arbejder for et klima- og miljøvenligt transportsystem, hvor personbefordring primært sker med kollektiv transport, på cykel og til fods. Transportmidler skal være energieffektive og bruge vedvarende energikilder. Samtidig må behovet for transport gøres langt mindre end i dag ved en bæredygtig byudvikling med lokal produktion og lokal afsætning.

Alle områder i regionen skal have gode, pålidelige, billige og/eller gratis forbindelser. Derfor skal den kollektive trafik udbygges – også i de små byer, som i dag på baggrund af økonomiske analyser fravælges. Vi ønsker en region, som bindes sammen af hovedårer med bæredygtige el-tog og med et net af busser på tværs af kommuner – og andre fælles løsninger i form af teletaxier, dele-elbiler m.v. til mere lokale behov i samarbejde med beboerne. Alle løsningerne skal være synlige og tilgængelige for alle, f.eks. gennem ”Rejseplanen”.

I Enhedslisten er vi imod at anvende biobrændstof til transport, da det kræver mængder, som langt overstiger produktionsmulighederne i Danmark.

 

Til dette valggrundlag er der udarbejdet en række baggrundspapirer til kandidater og andre interesserede