Information til medlemmer og afdelinger

Generalfrosamling og medlemsmøder
Enhedslisten Syddanmark afholder generalforsamling en gang om året, som regel i april måned. Det er her vi godkender regnskab, lægger budget, vedtager arbejdsplan og vælger en regionsbestyrelse.
I forlængelse af generalforsamlingen, afholdes der som regel et medlemsmøde samt storkredsmøder i henholdsvis Fyns og Sydjyllands storkredse, hvor der vælges repræsentanter til kandidatudvalget forud for Enhedslistens Årsmøde.
Medlemsmøder afholdes som minimum en gang to gange om året, og som regel i forbindelse med generalforsamlingen samt lige efter sommerferien. Her vælges også folketingskandidater på de ikke-årsmødebestemte pladser i de to storkredse.
Alle medlemmer af Enhedslisten i Region Syddanmark kan deltage på generalforsamling, medlemsmøder og storkredsmøder, og alle modtager indkaldelser pr. mail.

Rejserefusion
Som medlem har du mulighed for at få rejserefusion til medlemsmøder og generalforsamlinger, der er arrangeret af Enhedslisten Syddanmark.
Du skal blot sende en mail til Enhedslisten Syddanmarks kasserer med angivelse af hvilket møde du har deltaget i, dit kontonummer samt kopi af billet til tog/bus/færge med angivelse af pris. Ved brug af privat bil angives antal kørte kilometer. Kilometertaksten følger Enhedslistens centrale takster (lige nu 2 kr. pr. kilometer ved 1-2 personer og 3 kr., hvis der er 3 personer eller flere i bilen).

Søg tilskud til politiske aktiviteter
Enhedslisten Syddanmark har ikke en stor pengetank, men afsætter hvert år et beløb, som trængte afdelinger kan søge til politiske aktiviteter. Ansøgninger om tilskud sendes i god tid til Enhedslisten Syddanmarks kontaktperson, gerne med et så konkret budget som muligt.

Campingvogne
Enhedslisten Syddanmark har to campingvogne, som stilles gratis til rådighed for afdelingerne til brug på markeder, dyrskuer, torvedage o.lign. Kontakt Enhedslisten Syddanmark for flere informationer samt aftaler om afhentning m.m.