Mandag den 30. september 2019 var der 1. behandling af Region Syddanmarks budget. Her er Enhedslistens bemærkninger:
Den aftale, der blev indgået om regionernes økonomi, blev desværre ikke det vi havde håbet på i Enhedslisten. Og det er ingen hemmelighed at vi stemte nej til aftalen i Danske regioners bestyrelse. Det var der flere grunde til.
Regionernes økonomiaftale løfter sundhedsvæsenet med 1,4 mia. og giver et tilskud til flytteomkostningerne for Aarhus Universitetshospital på 100 millioner. Men kravet om en nødvendig stigning på 2 procent blev dermed ikke indfriet.
Så aftalen formår ikke at fjerne presset på personalet eller stoppe den negative spiral der har præget udviklingen – især i sygehusvæsenet.
Psykiatrien lider i særlig grad, og man burde have givet et nødvendigt løft allerede nu, fremfor at vente på den kommende psykiatriplan. Man kunne i det mindste have skrevet valgløftet om den ½ milliard om året ind i aftalen, så man ikke bliver urolig for om løftet nu holder.
Vi har tidligere behandlet og diskuteret tal fra lægeforeningen hvor 58% af psykiaterne, dagligt eller ugentligt oplever at måtte udskrive patienter der ikke er færdigbehandlede.
Planer for store emner, som klima, miljø, drikkevand og trafik blev heller ikke en del af aftalen – eller bare nævnt i den. Der kunne ikke nås til enighed om en indsats for oprensninger af de forureninger, der truer drikkevand, søer og åer. Ligeledes blev det til et stort rundt 0 til at komme i gang med generationsforureningerne,
Men vigtigst her i dag i Vejle er vel at besvare spørgsmålet: Hvad vil Enhedslisten i forhold til Budget 2020?
Vores udgangspunkt og vurdering er, at aftalen med staten generelt svigter både personalet, patienterne og miljøet, ved alene at sikre et lavt bund-niveau svarende til den demografiske udvikling, sådan cirka. Vi har derfor opfordret de faglige organisationer og patientforeninger til at genoptage kampen for vores sundhedsvæsen.
Hvor er det så vigtigst at sætte ind med de få, utilstrækkelige midler vi har til rådighed?
Vi har det politiske ansvar, der er med til at sætte rammerne for at borgere, patienter og pårørende, bliver mødt af et imødekommende og fagligt dygtigt personale.
Vi skal sikre, at der er veluddannede medarbejdere, der også får mulighed for at udvikle sig fagligt.
Vi skal sikre at der er rammer for et godt arbejdsmiljø – både det fysiske og psykiske.
Med bevægelsen fra det centrale til mere decentrale behandlingsindsatser, stiger koncentrationen af patienter med svære problemer og sygdomme. Det kræver flere personale-ressourcer end tidligere.
Så selvom der bliver færre senge, og selvom regionerne økonomisk kompenseres for den demografiske udvikling, så stiger opgaverne ikke bare med at der kommer flere patienter.
Der kommer også flere patienter, der kræver en særlig indsats. Det sætter yderligere krav til de ansatte når de f.eks. skal guide en dement ældre gennem et undersøgelses- og behandlingsforløb.
Der skal derfor ekstra tid til at løse disse opgaver fagligt forsvarligt. I Enhedslisten er vi i tvivl om, hvorvidt taget højde for dette ekstra arbejde.
Når man lyttede til medarbejdernes indlæg i budgetdebatten tidligere på måneden, blev vi desværre bekræftet i vores bekymring.
Derudover peger medarbejderne også på, at der må afsættes ekstra ressourcer, for at kunne løfte en række fokusområder, da de ikke kan indeholdes i de nuværende budgetter.
Og videre hedder det:
”De krav og forventninger, der er til vores sundhedsvæsen kan ikke indfries med de ressourcer og vilkår, der er i dag, og dette er med til at sætte arbejdsmiljøet under pres og kan resultere i stigende sygefravær – både korttids- og langtidssygefravær”.
Endeligt er der to andre forhold som nævnt af medarbejderne, som vi finder væsentlige:
Nemlig en bedre introduktion af nye medarbejdere samt fortsat fokus på at øge antallet af ansatte på særlige vilkår.
Det politisk udstukne måltal for sygefravær, har vi det lidt svært med. Vi bemærker at medarbejderne opfordrer til at de bliver aflivet.
Sygefraværspolitikken er god som den er – måske – men måske er der en unødig snagen i folks sygdomsfravær. Men det er centrale regler, som vi ikke kan gøre så meget ved. Vi vil dog meget gerne være med til at undersøge det nærmere i de kommende forhandlinger.
De ønsker vi gerne vil have behandlet under budgettet er:
Psykiatrien, med et krav om øget behandlingskvalitet.
Både flere senge, flere ansatte pr. patient, bedre efteruddannelse og styrket tværfaglighed, bedre koordinering mellem regional og kommunal indsats, dobbeltdiagnosticerede, styrkelse af socialpsykiatri, forebyggelse osv. osv.
Alt sammen forslag vi også havde med sidste år forhandlinger.
Om vi kan stoppe stigningen af psykiatriske patienter, er ikke kun et spørgsmål om indsats i sundhedsvæsenet, men i hele samfundet.
Derudover tilstrækkeligt personale på ALLE afdelinger både somatik, psykiatri og i de sociale institutioner.
Vi ønsker mere økologisk mad på sygehuse og i bosteder.
Vi vil sikre fødsler på Svendborg Sygehus under bedst mulige forhold.
Vi vil gerne være med til en styrket indsats mod hepatitis C.
Vi ønsker at forhøjer forskningspuljen til forskning i ulighed i sundhed, eller i det mindste sløjfe dette års nedskæringer.
Vi ønsker øgede midler til Indvandrermedicinsk klinik så de – ud over deres almindelige opgaver – kan varetage både den tværkulturelle kompetenceudvikling og en evt. indsats i Vollsmose-området.
På transportområdet vil vi gerne have kigget på flextrafik. Mange af os politikere hører konstant fra borgere og pårørende, der er utilfredse eller utrygge ved de nuværende forhold.
Vi ønsker også at kigge på grønne løsninger for vores trafikselskaber, f.eks. i kravene til fremtidige udbud.
Og endelig ønsker vi en løsning til oprydning efter jordforureningerne – der er nok af konkrete tilfælde at gå i gang med.
Det var vores beskedne ønsker og ord her til førstebehandlingen af budgettet.
